Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til læskur pga. uhensigtsmæssig placering

Næstved Kommune traf den 12. november 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et læskur til heste på en landbrugsejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 4,96 ha, ligger i det åbne land med spredt bebyggelse og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017. Den består af et stuehus, to længer (stald og lade) samt en driftsbygning ca. 20 meter nord for stuehuset. Der er desuden beskyttede jord- og stendiger samt en sø på ejendommen, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klageren ansøgte om tilladelse til et 36 m² stort læskur til tre heste. Den ønskede placering var ca. 34 meter fra stuehuset og ca. 16 meter fra den nordlige driftsbygning. Klageren begrundede placeringen med, at det var det tørreste sted på folden, og at det ikke var hensigtsmæssigt at placere læskuret i haven.

Næstved Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at læskuret kunne etableres tættere på eksisterende bygningsmasse for at undgå spredt bebyggelse.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren påpegede i sin klage til Planklagenævnet, at den ønskede placering var inden for 20 meter af den nordlige driftsbygning, som burde anses for eksisterende bebyggelse i praksis. Klageren anførte desuden, at placeringen ikke ville påvirke omgivelserne negativt, og at der i kommunen fandtes andre læskure med større afstande til eksisterende bebyggelse.

Kommunen fastholdt sit synspunkt og anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at området tættere på eksisterende bebyggelse var vandlidende. Kommunen havde desuden sendt alternative placeringsforslag til klageren og vurderede, at den ansøgte placering ikke var i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Vedrørende andre ejendommes placering af læskure bemærkede kommunen, at den ikke lagde ulovligheder til grund for en tilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et læskur til heste. Nævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Ligebehandlingsprincippet

Planklagenævnet bemærkede, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og ikke er bundet af tidligere upåklagede afgørelser. Klagepunktet om andre ejendommes placering af læskure blev derfor ikke tillagt betydning.

Forholdet mellem planloven og husdyrlovgivningen

Nævnet fastslog, at husdyrbrugloven ikke finder anvendelse på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 1, stk. 2. Et hestehold med højst fire heste er ikke erhvervsmæssigt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 7. Da der var tale om tre heste, faldt sagen under planlovens landzoneregler.

Undtagelse fra kravet om landzonetilladelse

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at læskuret ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt, da der ikke var tale om et erhvervsmæssigt stutteri. Derfor krævede læskuret landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Byggeri til dyrehold og Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet anerkendte, at der under visse omstændigheder kan gives landzonetilladelse til læskure for ikke-erhvervsmæssige dyrehold, især hvis det er påkrævet efter anden lovgivning, som f.eks. Lov om hestehold § 19, stk. 1, der stiller krav om adgang til læskur for heste, der går ude i vinterperioden. Nævnet bemærkede, at hestehold hører til i landzonen, og at læskurets størrelse (36 m²) var begrænset, ligesom der ikke var udpeget særlige natur- eller landskabsmæssige interesser i området.

Nævnet fandt dog, at den ansøgte placering af læskuret ikke kunne godkendes. Selvom det ikke var hensigtsmæssigt at placere læskuret i haven, fandt nævnet, at den foreslåede placering ville fremstå isoleret og uden tilknytning til eksisterende bygninger, træer eller læhegn. Nævnet foreslog, at en placering i tilknytning til den nordligste bygning eller eksisterende levende hegn ville være mere passende ud fra landskabelige hensyn.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.