Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. november 2019 vedrørende en landbrugers direkte arealstøtte for 2019. Klageren, repræsenteret ved en konsulent, anførte, at Landbrugsstyrelsens nedskrivning af mark 4-2 til 0,00 ha støtteberettiget areal var ukorrekt. Klageren argumenterede for, at mark 4-2 blev dyrket på samme måde som den opadliggende mark 4-1, og at begge marker var omdriftsarealer med vinterhvede, dyrket som en sammenhængende mark uden afstand mellem dyrkningsarealerne. Klageren havde desuden indsendt et ændringsforslag for at gøre markerne sammenhængende.

Landbrugsstyrelsen havde oprindeligt modtaget klagerens fællesskema den 11. marts 2019 med ansøgning om grundbetaling og grøn støtte til 73,61 ha. En ændring til fællesskemaet blev indsendt den 6. maj 2019, men denne ændring vedrørte ikke mark 4-1 og 4-2, som fortsat var omfattet af separate markblokke. Mark 4-2 var anmeldt med et areal på 0,14 ha.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og begrundelse

Landbrugsstyrelsen nedsatte klagerens anmeldte areal til grundbetaling fra 73,61 ha til 73,47 ha. Styrelsen begrundede nedskrivelsen af mark 4-2 til 0,00 ha med, at marken var mindre end 0,30 ha. Ifølge styrelsen skal en mark have et areal på mindst 0,30 ha for at være støtteberettiget, medmindre den kan sammenlægges med andre af klagerens marker til et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 11, stk. 1. Da arealafvigelsen på 0,14 ha udgjorde 0,19 % af det konstaterede areal og ikke oversteg 3 % eller 2,00 ha, blev støtten ikke yderligere nedsat i henhold til Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6.

Landbrugsstyrelsen bemærkede desuden, at mark 4-2 var omfattet af en anden markblok end mark 4-1, hvilket gjorde dem varigt afgrænsede. Klagerens forslag til markblokændring, indsendt den 25. november 2019, blev anset for at være indsendt for sent til at have virkning for ansøgningsåret 2019, da fristen var den 6. maj 2019, jf. Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 5, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. november 2019 vedrørende klagerens direkte arealstøtte for 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet vedrørende Landbrugsstyrelsens nedsættelse af klagerens anmeldte areal til grundbetaling for mark 4-2 til 0,00 ha, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at mark 4-2 ikke var støtteberettiget til grundbetaling for 2019.

Nævnet vurderede, at mark 4-2 ikke udgjorde en del af en landbrugsparcel med et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha, som krævet i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 11, stk. 1. Klagerens anmeldelse af 0,14 ha for mark 4-2 opfyldte ikke dette krav alene. Desuden kunne mark 4-2 ikke betragtes som sammenhængende med mark 4-1, da de var omfattet af henholdsvis markblok [markblok1] og [markblok2]. Nævnet henviste til, at kun arealer inden for samme markblok kan betragtes som sammenhængende, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 11, stk. 1, 2. pkt. Det forhold, at markerne blev dyrket på samme måde og uden afstand, ændrede ikke ved denne vurdering.

Rettidighed af ændringsforslag

Klagerens indsendelse af forslag til markblokændring den 25. november 2019, med anmodning om sammenlægning af mark 4-1 og 4-2, blev ikke anset for rettidig. Fristen for modtagelse af sådanne forslag med virkning for fællesskema 2019 var den 21. maj 2019, jf. Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 5, stk. 2 og Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, stk. 2. Da forslaget blev modtaget efter fristen, kunne det ikke føre til et andet resultat for ansøgningsåret 2019.

Lignende afgørelser