Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af to boliger inden for søbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afslag på dispensation til opførelse af to boliger inden for søbeskyttelseslinjen på en ejendom beliggende ved Brassø. Ejendommen, der er på ca. 1.515 m², er i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinjen på 150 meter. På ejendommen findes i dag et enfamiliehus, en carport og et udhus, samt en bådebro og træterrasse ved søbredden. Nærområdet er præget af parcelhusbebyggelse, hvor boligerne typisk er placeret længst væk fra søen.

Silkeborg Kommunes Afgørelse

Silkeborg Kommune meddelte den 27. august 2019 afslag på dispensation til opførelse af to boliger i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Ansøgningen omfattede opførelse af to boliger på henholdsvis 197 m² og 207 m² med en byggehøjde på op til 8,5 meter, efter udstykning af den eksisterende grund til to parceller. Kommunen vurderede, at projektet ville stride mod de landskabelige hensyn, da byggeriet grundet dets højde og placering ville virke dominerende i forhold til den omkringliggende bebyggelse og ligge tættere på søen end eksisterende bygninger.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 23. september 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte primært, at:

• Det ansøgte byggeri ikke ville fremstå højt eller dominerende i forhold til den eksisterende bebyggelse i området.
• Et afslag på dispensation ville være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, da der i nærområdet var givet tilladelse til byggeri af samme højde og med en mere dominerende fremtoning. Klager henviste til flere specifikke ejendomme som præcedens.
• Silkeborg Kommune tidligere havde tilkendegivet, at klager kunne bygge på ejendommen i overensstemmelse med kommuneplanen og byggeloven, hvilket skabte en berettiget forventning om dispensation.

Silkeborg Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at selvom kommuneplanen muliggør byggeri i op til 8,5 meters højde, og der var givet dispensationer i nærområdet, skulle hver ansøgning vurderes konkret i forhold til de biologiske og landskabelige hensyn, der varetages af søbeskyttelseslinjen. Kommunen præciserede, at tidligere vejledende udtalelser ikke udgjorde en forhåndsdispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 27. august 2019 om afslag på dispensation til opførelse af to boliger inden for søbeskyttelseslinjen. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Nævnets Vurdering af Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt, at Silkeborg Kommune ikke havde tilsidesat den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Det blev vurderet, at der ikke forelå fuldt ud sammenlignelige forhold på de af klager anførte adresser. Nævnet understregede, at en dispensation altid beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, og at den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt, uanset den enkelte sags begrænsede betydning. De landskabelige hensyn på klagers ejendom blev ikke anset for sammenlignelige med de nævnte ejendomme, og den øvrige bebyggelse i området kunne derfor ikke skabe en berettiget forventning om dispensation.

Vurdering af det Ansøgte Projekt

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det ansøgte projekt ville medføre en fortætning og forhøjelse af bebyggelsen på ejendommen. Nævnet lagde vægt på, at nabobebyggelsen langs søbredden fremstår lav i forhold til det ansøgte, og at opførelsen af to to-etagers boliger ville ændre ejendommens karakter væsentligt fra den eksisterende en-etages bolig. Det indgik også i vurderingen, at boligerne ønskes opført i den forreste række af bebyggelse ved søen.

Berettiget Forventning og Kommuneplan

Nævnet fandt ikke, at dialogen mellem Silkeborg Kommune og klager havde skabt en berettiget forventning om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, da kommunen havde tilkendegivet, at en dispensation beror på en konkret projektvurdering. Endvidere bemærkede nævnet, at det forhold, at kommuneplanen muliggør byggeri i op til 8,5 meters højde, ikke kan føre til et andet resultat, da søbeskyttelseslinjen er uafhængig af indholdet af kommune- og lokalplaner.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afslag. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.