Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til opstilling af markeringspæl på dige

Sagen omhandler en klage over Vejle Kommunes afgørelse af 24. oktober 2019, der meddelte Energinet dispensation til opstilling af en gasmarkeringspæl på det beskyttede dige D00.098.019 i matrikelskellet mellem to ejendomme i Torsted By, Egtved. Dispensationen blev givet i forbindelse med etableringen af gasrørledningen Baltic Pipe, med henvisning til sikkerhedshensyn samt efterfølgende betjening og eftersyn. Markeringspælen skulle være gul, 1,8 m høj og placeres på diget med 2 m afstand til gasrørledningens center. Vejle Kommune begrundede afgørelsen med, at pælen var en nødvendig del af projektet og ikke ville medføre yderligere fysisk indgriben, da den blev placeret, hvor diget i forvejen blev gennembrudt midlertidigt. Kommunen vurderede desuden, at pælen ikke ville forstyrre digets funktion som spredningskorridor eller påvirke eventuelle bilag IV-arter.

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 20. november 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at opsætning af markeringspælen på selve diget ikke var påvist at være nødvendig for projektet, at begrundelsen for afgørelsen var utilstrækkelig, og at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Det blev fremhævet, at en permanent tilstandsændring af et beskyttet dige, som opstillingen af pælen udgjorde, ikke var nødvendig, og at formålet med afmærkningen kunne varetages ved at placere pælen på den ene eller begge sider af diget, hvilket ikke ville kræve dispensation i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Klager bemærkede også, at driftsmæssige eller økonomiske interesser ikke er tilstrækkelige til at meddele dispensation.

Vejle Kommunes bemærkninger

Vejle Kommune fastholdt i sine bemærkninger af 28. november 2019, at diger historisk har været naturlige steder for markeringer. Kommunen argumenterede for, at placeringen af pælen, hvor diget gennembrydes, ikke medfører yderligere ødelæggelse af arkæologiske lag eller digets biologiske værdi. Desuden vurderede kommunen, at en enkelt pæl på diget ville være mindre synlig end to pæle på hver side af diget, og at der var en mindre risiko for påkørsel af pælen, hvis den blev placeret på diget i forhold til på en dyrket mark. Kommunen havde meddelt dispensation ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Vejle Kommunes afgørelse af 24. oktober 2019 om dispensation til opstilling af markeringspæl på dige til et afslag. Nævnet fandt, at opstilling af en markeringspæl udgør en tilstandsændring, da pælen skal sættes ned i diget og vil påvirke den visuelle oplevelse af det. Afgørelsen er truffet i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1.

Begrundelse for afslag

Nævnet vurderede, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation. Dette skyldes, at placering af en markeringspæl i diget ikke er nødvendig for gennemførelse af Baltic Pipe-projektet, og at formålet med markeringspæle kan opnås ved en anden placering end i diget, som ikke kræver dispensation. Det blev også lagt vægt på, at der ville være tale om en permanent ændring af digets tilstand, hvilket ville have betydning for digets autenticitet og fortælleværdi. Nævnet bemærkede desuden, at risikoen for påkørsel af pælen i forbindelse med markarbejde kan imødegås ved alternative udformninger, størrelser og placeringer af pælen, eller ved aftaler med lodsejerne.

Gebyr og klagens endelighed

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.