Dispensation fra lokalplan delvist ophævet på grund af uklar bestemmelse

Sagen omhandler en klage over Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. oktober 2019, hvor der blev givet dispensation fra lokalplan nr. 540, Gisselørekvarteret, til en om- og tilbygning på en ejendom på [adresse1].

Det ansøgte projekt

Ejeren ansøgte om tilladelse til at udvide en eksisterende tilbygning med 24 m², hvilket indebar:

• En overskridelse af byggelinjen mod Strandstien med 1,5 meter.
• Etablering af to tagkviste med flunker (sider) af glas i stedet for zink.
• Montering af større dør- og vinduespartier i hvidlakeret træ/aluminium.

Kommunen vurderede, at projektet krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelser i §§ 6.1, 7.8, 7.16, 8.5 og 8.12. Dispensationen blev givet med begrundelsen, at projektet var af underordnet betydning og tilpasset ejendommens arkitektur.

Klagen

To naboer klagede over afgørelsen med flere begrundelser:

• Sagsbehandlingsfejl: Klagerne mente, at deres indsigelser fra naboorienteringen ikke var blevet tilstrækkeligt inddraget i kommunens afgørelse.
• Lighedsgrundsætningen: Klagerne anførte, at andre i området havde fået afslag på lignende ansøgninger.
• Gener: Projektet ville medføre gener i form af skygge, indblik og tab af udsigt.
• Kompetence: Klagerne mente, at sagen burde have været behandlet politisk i et udvalg eller byrådet frem for administrativt. Derudover blev der rejst spørgsmål vedrørende overholdelse af strandbeskyttelseslinjen.

Planklagenævnet traf en todelt afgørelse. Dispensationen fra lokalplanens § 6.1 blev ophævet, mens dispensationerne fra §§ 7.8, 7.16, 8.5 og 8.12 blev stadfæstet.

Vurdering af lokalplanens § 6.1

Nævnet fandt, at bestemmelsen i § 6.1, som kræver, at byggeri skal "tilpasses omgivelserne og udføres i overensstemmelse med husets arkitektur", var for upræcist formuleret til at kunne håndhæves. Da bestemmelsen bygger på et skøn og mangler den nødvendige klarhed, kunne den ikke danne grundlag for et krav om dispensation. Derfor var dispensationen fra denne paragraf unødvendig, og den del af kommunens afgørelse blev ophævet.

Vurdering af øvrige dispensationer

Nævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at dispensere fra de øvrige bestemmelser i henhold til Planloven § 19, stk. 1:

• § 7.8 (Kviste): Bestemmelsen blev anset for en dispensationsbestemmelse, der giver kommunen mulighed for at godkende kviste efter en konkret vurdering.
• § 7.16 (Byggelinje), § 8.5 (Materiale på kvistflunke) og § 8.12 (Vinduesmaterialer): Disse blev anset for detaljerede, bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ikke udgør en del af lokalplanens grundlæggende principper. Kommunen kunne derfor lovligt dispensere fra dem.

Sagsbehandling og lighedsgrundsætning

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens sagsbehandling. Kommunen havde foretaget naboorientering i overensstemmelse med Planloven § 20 og havde inddraget de modtagne indsigelser i afgørelsesgrundlaget. Der er ikke pligt til at imødekomme indsigelserne.

Klagen over tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen blev afvist. Nævnet fastslog, at en kommune har ret til at ændre sin praksis, og at der ikke var fremlagt dokumentation for usaglig forskelsbehandling.

Nævnets kompetence

Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende naturbeskyttelsesloven og kommunens interne delegation af sagsbehandling, da disse falder uden for Planklagenævnets kompetenceområde jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.