Klage over Næstved Kommunes dispensation til restaurantbyggeri på Ndr. Farimagsvej
Dato
22. oktober 2020
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Næstved Kommunes dispensation fra lokalplan til at opføre
Næstved Kommune meddelte den 20. august 2019 dispensation fra lokalplan B44.1-3, den sydlige del af Ndr. Farimagsvejområdet, til opførelse af et restaurantbyggeri på ejendommen [adresse1]. Ejendommen er beliggende i delområde 3 af lokalplanen, hvis formål blandt andet er at muliggøre omlægning af vejstrækninger, boligbyggeri og byfornyelse.
Ansøgningens indhold og kommunens afgørelse
Ansøgningen omhandlede opførelse af en restaurantbygning, der afveg fra lokalplanens bestemmelser vedrørende placering langs vej, taghældning (fladt tag) og manglende parkeringspladser på egen grund. Næstved Kommune dispenserede fra lokalplanens §§ 5.7 (parkering), 6.6 (placering) og 6.10 (taghældning).
Kommunens begrundelse for dispensationen var:
- Parkering: Restauranten ligger tæt på en stor offentlig parkeringsplads med 265 pladser, som vurderes at kunne dække behovet.
- Placering og taghældning: Placeringen ud til [vejnavn1] og [vejnavn4] anses for robust, og der tages hensyn til den øvrige bebyggelse. Byggeriet opføres i 2 etager, selvom 3 etager er tilladt, og eventuelle indbliksgener afhjælpes med en mur på tagterrassen.
Kommunen vurderede, at dispensationen ikke væsentligt ville ændre områdets karakter.
Klagerens indsigelser
En nabo klagede den 16. september 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klageren anførte primært:
- Manglende partshøring, da generne var indgribende.
- Dispensationen var i strid med lokalplanens formål og rammebestemmelser.
- Kommunen kunne have fundet en mindre indgribende løsning.
Ansøgningen havde forud for afgørelsen været i nabohøring i to uger, hvor klageren også indsendte et høringssvar.
Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål, herunder hjemmel til dispensation og overholdelse af sagsbehandlingsregler. Nævnet kan ikke vurdere skønsmæssige afgørelser eller om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.
Vurdering af lokalplanens bestemmelser
Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 5.7 om parkering ikke var tilstrækkeligt klart formuleret, da den blot henviste til kommunens rammebestemmelser uden at specificere indholdet. En sådan henvisning er ikke tilstrækkelig til at håndhæve bestemmelsen som en del af lokalplanen, da rammebestemmelser ikke har gennemgået den nødvendige offentlighedsfase. Derfor fandt nævnet, at manglende parkeringspladser på grunden var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og der krævedes ingen dispensation for dette forhold.
Derimod fandt nævnet, at bygningens placering (ikke langs vej) og taghældning (fladt tag) var i strid med lokalplanens §§ 6.6 og 6.10 og derfor krævede dispensation i henhold til Planlovens § 19.
Mulighed for dispensation
Nævnet vurderede, at lokalplanens §§ 6.6 og 6.10 ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at der er tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser uden særlig karakter eller detaljeringsgrad, og de er ikke specifikt henvist til i lokalplanens formålsbestemmelser. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra disse bestemmelser i medfør af Planlovens § 19, stk. 1.
Partshøring
Vedrørende klagerens anbringende om manglende partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bemærkede Planklagenævnet, at klageren allerede var blevet gjort bekendt med sagens faktiske oplysninger og havde fremsendt indsigelser under den forudgående naboorientering. Nævnet fandt, at selv hvis klageren havde partsstatus, ville den manglende formelle partshøring ikke udgøre en væsentlig retlig mangel, der skulle føre til ophævelse af afgørelsen.
Afgørelse
Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes dispensation af 20. august 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Lignende afgørelser