Stadfæstelse af afgørelse om manglende offentlig adgang til haveareal i Frederikssund

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse af 20. august 2019. Kommunen havde afgjort, at der ikke var offentlig adgang til haven ved ejendommen [A1], 3600 Frederikssund.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 16. september 2019. Klageren anførte primært, at væsentlige dele af ejendommen bestod af udyrkede arealer, som der efter loven er offentlig adgang til. Desuden blev det fremhævet, at der i lang tid havde været offentlig adgang til ejendommen, og at kommunens afgørelse manglede hjemmel.

Ejendommens karakter og kommunens vurdering

Ejendommen [E1] på [A1] dækker et areal på ca. 5,6 ha og er beliggende i byzone ud mod Roskilde Fjord. Den nordøstlige del af ejendommen huser bygninger forbundet af grusveje/stier og en grusparkeringsplads. Den sydlige del er præget af tæt træbevoksning, mens arealerne omkring indkørslen er åbne, græsslåede med enkelte træer og levende hegn.

Frederikssund Kommune vurderede, at et nærmere angivet areal på ejendommen måtte betragtes som en stor have. Da arealet dermed ikke kunne betegnes som et udyrket areal, som f.eks. en hede, et overdrev eller en eng, fandt kommunen, at offentligheden ikke havde adgang til færdsel herpå i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 24. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen var bebygget, og at haven sammen med bebyggelsen fremstod som en samlet ejendom.

Kommunens bemærkninger til klagen

Frederikssund Kommune oplyste, at ejendommen tidligere var en [F1], hvor offentligheden frit kunne færdes med den tidligere ejers tilladelse. Efter salget i december 2018 ønskede den nye ejer at opføre nye boliger og forespurgte kommunen om offentlig adgang. Kommunen vurderede, at et græsareal anses for dyrket, hvis det bruges som have, park eller lignende, og at arealet udgjorde et lidet vedligeholdt park- eller haveområde. Kommunen havde besigtiget ejendommen flere gange, senest i forbindelse med klagen, og bemærkede, at ejer til enhver tid kan ændre sin administration af ejendommen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse om, at der ikke er offentlig adgang til haven ved [A1], 3600 Frederikssund.

Nævnets vurdering af adgangsreglerne

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 24, stk. 1, som fastslår, at udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang. Forarbejderne til bestemmelsen definerer udyrkede arealer som heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer som f.eks. ferske enge og strandenge. Dyrkede græsningsarealer er derimod ikke omfattet. Et græsareal anses for dyrket, hvis det underkastes behandling som led i økonomisk anvendelse eller bruges som have, park eller lignende, hvor væksten i overvejende grad præges af kulturgræsser.

Biologfaglig gennemgang og konklusion

Efter en biologfaglig gennemgang af luftfotos og fremsendte fotos fra matriklen var Miljø- og Fødevareklagenævnet enig i Frederikssund Kommunes vurdering af, at der ikke forekommer udyrket areal på ejendommen. Nævnet lagde vægt på, at ca. 2,5 ha af ejendommen består af skov, mens de resterende ca. 2 ha på den nordlige del har karakter af have- og parkarealer. Disse arealer ligger i forbindelse med bebyggelse og holdes lysåbne ved græsslåning for at fremstå med havekarakter. Selvom mindre dele af havearealet sjældent slås eller har karakter af gammel frugthave, ændrer dette ikke ved, at de ikke har fået karakter af udyrket areal.

På baggrund heraf fandt nævnet, at der ikke var adgang for offentligheden i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 24 på det i afgørelsen angivne areal. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.