Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplan nr. 509 og kommuneplantillæg nr. 26 i Viborg Kommune grundet manglende klageberettigelse

Viborg Kommune vedtog den 26. juni 2019 endeligt lokalplan nr. 509, Boligområde ved [vejnavn1] i Viborg, samt tillæg nr. 26 til kommuneplan 2017-2029. En borger klagede den 30. juli 2019 og 20. september 2019 til Planklagenævnet over disse afgørelser. Klageren anførte navnlig manglende hensyntagen til naturbeskyttelse, herunder bilag IV-arter, samt at kommuneplantillægget stred mod kommuneplanens formål.

Klagerens tilknytning til området

Klageren oplyste, at hendes hest er opstaldet på en rideskole i området og aktuelt går på en fold, der ligger inden for lokalplanens og kommuneplantillæggets område. Klageren har bopæl i Hald Ege, 1,7 km fra det omhandlede område.

Generelt om klageberettigelse

Planklagenævnet behandler klager over kommunale afgørelser om lokalplaner og kommuneplantillæg i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse findes i Planloven § 59. Klageberettigede omfatter:

• Enhver med retlig interesse i sagens udfald.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål, forudsat de har vedtægter, der dokumenterer formålet, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Udtrykket ”retlig interesse” fortolkes bredt i sager om planlægning, og det er normalt tilstrækkeligt, at klageren har en tilknytning til lokalområdet som grundejer, beboer, arbejdstager, erhvervsdrivende eller lokal forening. Personer uden for lokalplanområdet kan dog også have retlig interesse, hvis de har en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse, vurderet ud fra aktualiteten og væsentligheden af de gener, planvedtagelsen måtte medføre.

Planklagenævnet vurderede klagerens klageberettigelse i den konkrete sag.

Vurdering af klageberettigelse

Klageren anførte, at hun var klageberettiget, da hendes hest var opstaldet og gik på fold inden for det berørte område. Planklagenævnet fandt, at dette var en afledt interesse, som ikke udgjorde en tilstrækkelig retlig interesse i planvedtagelserne i henhold til Planloven § 59, stk. 1.

Nævnet vurderede ligeledes, at klagerens bopæl 1,7 km fra området ikke gav en tilstrækkelig retlig interesse. Dette skyldtes, at klageren ikke i væsentlig grad ville blive påvirket af støj, trafik, visuelle gener eller lignende ved en realisering af det planlagte boligområde.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagerne, da klageren ikke blev anset for klageberettiget. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

De indbetalte klagegebyrer vil blive tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.