Stadfæstelse af afslag på tilladelse til at nedlægge sti/markvej i Lolland Kommune

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 18. juli 2019 om afslag på nedlæggelse af en sti/markvej mellem to matrikler i Bursø By, Lolland Kommune. Ejendommens ejer havde pløjet stien/markvejen op, hvilket førte til anmeldelser til kommunen.

Lolland Kommune varslede påbud om retablering af stien, hvorefter ejeren anmeldte nedlæggelsen og foreslog etablering af en ny, alternativ sti. Kommunen foretog en høring af beboere og relevante foreninger, som resulterede i overvejende negative svar vedrørende nedlæggelsen af den eksisterende sti.

Lolland Kommunes vurdering

Kommunen vurderede, at stien/markvejen havde væsentlig rekreativ betydning, og at der ikke fandtes tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Kommunen lagde vægt på, at stien/markvejen blev benyttet og værdsat af lokale beboere, og at den indgik i et ruteforløb, der gav adgang til et større sammenhængende natur- og landskabsstrøg omkring Jernbanestien og et rekreativt område ved Mallehøjvej. Den foreslåede alternative sti ville forlænge turen og forringe den direkte adgang.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at stien/markvejen var tilgroet og ikke gennemgående, da den blev overtaget i 2011, og at den ikke havde været benyttet i lang tid. Da den ikke var tinglyst, blev den fjernet af hensyn til landbrugsdriften. Klageren mente, at stien ikke havde væsentlig rekreativ værdi, da den ikke var kendt af offentligheden eller optegnet på kommunens stifortegnelser. Klageren kritiserede også kommunens høringsproces og mente, at en forlængelse af turen med ca. 220 meter ikke ville forringe naturoplevelsen.

Lolland Kommunes bemærkninger til klagen

Lolland Kommune fastholdt, at stien/markvejen fremgik af luftfotos fra 2010 og 2012 som tydelig og intakt, og at den løbende havde været benyttet. Kommunen henviste til, at stien/markvejen var kendt, brugt og optegnet på kommunens stifortegnelse, og at den fremgik af historiske målebordsblade. Kommunen vurderede, at den alternative placering ville forringe den direkte gennemgang og forlænge turen til det rekreative område. Kommunen afviste at have tilkendegivet, at stien kunne flyttes ud til markskellet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse om afslag på nedlæggelse af sti/markvej. Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, der omhandler offentlighedens adgang til veje og stier i det åbne land, samt Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3, der regulerer nedlæggelse af veje og stier af rekreativ betydning.

Vurdering af stiens karakter og betydning

Nævnet lagde vægt på, at stien/markvejen fremgik som en gennemgående sti på historiske målebordsblade (1842-1899, 1928-1940, 1953-1976) og luftfotos (1954, 1995-2018), hvilket indikerede en kontinuerlig tilstedeværelse. Selvom en kortere strækning mod øst havde været fjernet i enkelte år, var den genskabt. På denne baggrund fandt nævnet, at stien/markvejen var gennemgående og gav adgang til områdets øvrige vej- og stisystem, og dermed var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26 a.

Rekreativ og kulturhistorisk værdi

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af, at stien/markvejen havde væsentlig rekreativ betydning. Nævnet lagde vægt på:

• Stiens betydning for lokalbefolkningens rekreative anvendelse af området, herunder de indkomne høringssvar.
• At stien gjorde det muligt at færdes i området uden om trafikerede veje og gav adgang til det rekreative område ved Jernbanestien.
• Stiens lokale kulturhistoriske betydning, idet den fremstod som en færdselsåre, der historisk havde forbundet Bursø by og kirke med jernbanen, og var anvendt af beboere på den nærliggende adresse, hvor der tidligere havde været alderdomshjem og fattiggård.

Alternative adgangsmuligheder

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den af klager foreslåede alternative adgangsvej ikke ville udgøre en tilfredsstillende løsning. Den oprindelige sti/markvej skabte en direkte forbindelse, som den alternative vej ville forlænge og dermed forringe.

Afvejning af interesser og høringsproces

Nævnet vurderede, at hensynet til den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen ikke kunne føre til en tilsidesættelse af offentlighedens væsentlige rekreative interesser. Endelig fandt nævnet, at Lolland Kommune ikke havde begået fejl ved den iværksatte høring af beboere i lokalområdet, som kunne begrunde en ophævelse af afgørelsen.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.