Planklagenævnets afgørelse om udvidelse af skolegård i Frederiksberg Kommune uden lokalplan

Frederiksberg Kommune traf den 29. maj 2019 en beslutning om at udvide skolegården på [adresse1]-[adresse2], [matrikel1], uden at udarbejde en lokalplan for projektet. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en ejerforening den 26. juni 2019. Klageren anførte primært, at udvidelsen var i strid med kommuneplanen og krævede udarbejdelse af en lokalplan. Kommunen fastholdt sin vurdering om, at projektet ikke udløste lokalplanpligt.

Ejendommen og kommuneplanen

Sagen omhandler udvidelsen af skolegården tilknyttet [skole1] på [adresse1]-[adresse2], [matrikel1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 201, som blev vedtaget den 31. august 2015 og udlægger et større areal til skolegård. Lokalplanen fastsætter, at ubebyggede arealer kun må benyttes til opholds- og legearealer samt vej- og adgangsarealer.

Udvidelsen af skolegården omfatter leje og køb af arealer fra to naboejendomme på [matrikel2] og [matrikel3]. Disse arealer er ikke omfattet af en lokalplan, men er i kommuneplan 2017 for Frederiksberg Kommune omfattet af kommuneplanramme 6.C.2. Denne ramme udlægger området til blandede byfunktioner, herunder butikker, kontor- og serviceerhverv, caféer, restauranter, forlystelser, hotel- og kongresfaciliteter, kulturelle aktiviteter samt boliger. Kommuneplanens generelle rammebestemmelser tillader dog etablering af offentlige servicefunktioner af mindre omfang i boligområder.

Forløbet før klagen

Kommunen besluttede den 4. december 2017 at leje et areal på 253 m² fra naboejendommen på [adresse3]-[adresse4], [matrikel2], og den 14. maj 2018 at købe et areal på 300 m² fra naboejendommen på [adresse5], [matrikel3], begge med henblik på udvidelse af skolegården. Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2019, at skolegården skulle indgå i ordningen med åbne friarealer. Det fremgik, at skolen havde brugsret til det lejede areal i skolens åbningstid og til fire årlige arrangementer uden for åbningstid. Klageren indsendte indsigelser den 15. marts 2019.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Den 29. maj 2019 meddelte Frederiksberg Kommune klageren, at udvidelsen af skolegården kunne etableres som en offentlig servicefunktion af mindre omfang i henhold til kommuneplanens rammer og generelle bestemmelser, forudsat at opholdsarealkrav og parkeringskrav blev overholdt.

Klageren gjorde gældende, at inddragelse af arealer til institutionsformål og skolegård udgjorde en så væsentlig ændring af arealernes anvendelsesstatus, at det krævede udarbejdelse af et lokalplanforslag med borgerinddragelse. Klageren anførte desuden, at indretning af arealer til skolegårdsformål miljømæssigt måtte sidestilles med etablering af støjende virksomhed, hvilket krævede en lokalplan med beskrivelse af miljøkonsekvenser.

Kommunen vurderede derimod, at udvidelsen ikke udløste lokalplanpligt i medfør af Planloven § 13, stk. 2, da den ikke medførte væsentlige ændringer i det bestående miljø. Kommunen fremhævede, at der var tale om en mindre udvidelse på ca. 12 % af skolens oprindelige grundareal, og at arealet tidligere blev anvendt til friareal og parkering. Kommunen var uenig i, at støj fra legende børn kunne sidestilles med traditionel virksomhedsstøj og bemærkede, at støj fra skoler ikke er reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Kommunen anførte desuden, at hensynet til offentligheden allerede var varetaget ved vedtagelsen af lokalplan nr. 201.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes beslutning af 29. maj 2019 om at udvide skolegården uden at udarbejde en lokalplan.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, at kommunen havde truffet en indirekte afgørelse om, at udvidelsen af skolegården ikke var lokalplanpligtig, idet projektet blev godkendt uden en lokalplan.

Forholdet til kommuneplanen

Klagerens anbringende om, at udvidelsen var i strid med kommuneplanen, blev afvist af Planklagenævnet. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplanens bestemmelser, i modsætning til lokalplaner, ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært skal danne grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af kommuneplanens overholdelse har derfor ikke i sig selv retsvirkning for borgerne og anses ikke for en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58. Kun hvis vurderingen var foretaget i forbindelse med en afgørelse om forbud efter Planloven § 12, stk. 3, ville den kunne påklages. Da kommunen ikke havde truffet en sådan afgørelse, afviste nævnet at behandle dette klagepunkt.

Vurdering af lokalplanpligt

Efter Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Ved vurderingen tages der hensyn til projektets omfang samt dets visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter.

Planklagenævnet fandt ikke, at udvidelsen af skolegården medførte en væsentlig ændring af det bestående miljø, som udløste lokalplanpligt. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om udvidelse af en allerede eksisterende skolegård, og at arealet var forholdsvis lille, både absolut og relativt set. Nævnet vurderede desuden, at udvidelsen ikke etableredes i eller ved et "sårbart miljø". Det blev også fremhævet, at der allerede var vedtaget en lokalplan for det umiddelbart tilstødende område, som muliggjorde en skole, og at der således tidligere havde været en offentlighedsproces vedrørende placering af en skole med tilhørende funktioner i området. Nævnet fastslog, at det forhold, at nogle naboer ville opleve støj fra legende børn tættere på deres bolig, ikke var tilstrækkeligt til at udgøre væsentlige ændringer i det bestående miljø.

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet om lokalplanpligt.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.