Afgørelse om miljøgodkendelse af tårnkran og revideret støjvilkår for skibsværft

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klager over Frederikshavn Kommunes afgørelser vedrørende et skibsværft i Strandby. Sagen omfatter en miljøgodkendelse til opstilling og drift af en tårnkran fra august 2017 og en afgørelse om reviderede støjvilkår fra juni 2019. Virksomheden, der har drevet skibsværft på lokaliteten siden før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden, er beliggende i et område udlagt til havnetilknyttet erhverv, men grænser op til boligområder. Lokalplanen for området udlægger det som et ”miljøtilpasset område”, hvor aktiviteter skal overholde vejledende grænseværdier for nabogener.

I 2016 meddelte Frederikshavn Kommune en miljøgodkendelse, der videreførte støjgrænser fra 2002, herunder en grænse på 69 dB(A) i boligområder i dagperioden. Denne afgørelse blev påklaget, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i december 2017 støjvilkåret og hjemviste sagen til fornyet behandling, da den lempede støjgrænse blev anset for at være for høj og udokumenteret. Virksomheden blev påbudt at kortlægge støj og redegøre for mulighederne for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Miljøgodkendelse af tårnkran

Virksomheden ansøgte i juni 2017 om miljøgodkendelse til en 37,5 meter høj tårnkran. Frederikshavn Kommune meddelte godkendelse i august 2017 i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen vurderede, at kranens drift kunne rummes inden for de eksisterende vilkår, og der blev ikke fastsat nye vilkår. Samtidig blev der meddelt dispensation fra lokalplanens højdebestemmelser i henhold til Planloven § 19. Klagerne anførte, at projektets placering var i strid med lokalplanen og Miljøstyrelsens anbefalinger om afstand til beboelse, at støjdokumentationen var mangelfuld, at vibrationsgener ikke var undersøgt, og at der var mangler i partshøringen.

Reviderede støjvilkår

I juni 2019 traf Frederikshavn Kommune afgørelse om reviderede støjvilkår med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 41. Afgørelsen var baseret på en støjrapport fra maj 2018 og en handlingsplan fra februar 2019. Støjrapporten identificerede overskridelser af de tidligere fastsatte støjvilkår. Handlingsplanen foreslog støjdæmpende foranstaltninger, herunder opførelse af en montagehal og en støjskærm, med en anslået investering på 2,3 mio. kr. for støjskærmen. Virksomheden ansøgte om en lempelse af den vejledende støjgrænse fra 45 dB(A) til 50 dB(A) i boligområdet i dagperioden og en grænse på 60 dB(A) for sandblæsning i op til 150 timer årligt. Klagerne mente, at de nye vilkår ikke reducerede støjbelastningen tilstrækkeligt, og at virksomhedens udvikling var uforenelig med lokalplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, hvor klagerne ikke fik medhold i klagen over miljøgodkendelsen til tårnkranen. Nævnet stadfæstede Frederikshavn Kommunes afgørelse om reviderede støjvilkår, dog med visse ændringer.

Støj i boligområdet

Nævnet vurderede, at den lempede støjgrænse på 50 dB(A) i dagperioden i boligområdet sydvest for virksomheden var nødvendig og sagligt begrundet. Dette skyldes en væsentlig reduktion af støjbidraget fra 69 dB(A), at de foreslåede løsninger er velegnede, at lempelsen er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger for bestående virksomheder, og at virksomheden har investeret betydeligt (ca. 2,3 mio. kr.) i støjdæmpende tiltag. De støjende aktiviteter er desuden begrænset til dagperioden.

Støj fra sandblæsning

For sandblæsning, hvor der tillades en støjgrænse på 60 dB(A) i 150 timer årligt, fandt nævnet også, at lempelsen var nødvendig og proportionel. Yderligere støjdæmpning, som f.eks. mobil afskærmning til ca. 2 mio. kr., ville være uproportional og ikke altid anvendelig. Nævnet lagde vægt på, at aktiviteten er af begrænset varighed og foregår uden for aften- og natperioden. En overdækning af beddingsplads blev vurderet til primært at reducere støv, ikke støj.

Revision af støjvilkår

Nævnet konstaterede, at Frederikshavn Kommunes afgørelse af 12. juni 2019 ikke indeholdt et vilkår om revision af støjvilkårene efter ca. fire år, på trods af de væsentlige lempelser fra de vejledende støjgrænser. Nævnet ændrede derfor vilkår 26, så virksomheden senest den 1. januar 2026 skal fremsende en fornyet redegørelse til Frederikshavn Kommune om de tekniske og økonomiske muligheder for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Kommunen skal herefter træffe afgørelse om eventuelle ændringer i støjvilkårene.

Støj fra tårnkranen

Klagerens indvendinger om mangelfuld støjdokumentation for tårnkranen blev ikke imødekommet. Nævnet fandt, at den foreliggende støjdokumentation, herunder en miljømåling fra maj 2018 og handlingsplanen fra februar 2019, var fyldestgørende og retvisende. Det blev konstateret, at tårnkranen alene ikke medfører overskridelse af den vejledende støjgrænse på 45 dB(A) i boligområdet.

Projektets lokalisering

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikshavn Kommunes vurdering af, at tårnkranen kan placeres på lokaliteten i overensstemmelse med planlægningen. Der blev lagt vægt på, at der var meddelt dispensation fra lokalplanens højdebestemmelser, og at Planklagenævnet havde stadfæstet denne dispensation. Miljøstyrelsens anbefalede afstande i ”Håndbog om Miljø og Planlægning” er vejledende og ikke bindende afstandskrav. Da tårnkranen ikke i sig selv overskrider de vejledende støjgrænseværdier, er den forenelig med lokalplanens bestemmelser for et ”miljøtilpasset område”.

Vibrationer

Nævnet fandt, at det var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 2 samt Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 21, stk. 1, nr. 11, at kommunen ikke havde foretaget yderligere vurderinger af vibrationer. Drift af en tårnkran udgør erfaringsmæssigt ikke en kilde til vibrationer, og afstanden til nærmeste bolig (75 meter) er generelt for stor til at give anledning til vibrationsgener.

Partshøring

Nævnet vurderede, at klageren burde have været partshørt i sagen om miljøgodkendelse til tårnkranen i henhold til Forvaltningsloven § 19. Dog fandtes den manglende partshøring ikke at være så væsentlig, at afgørelsen blev ugyldig, da klageren havde været bekendt med sagens oplysninger i forbindelse med partshøring i sagen om dispensation fra lokalplanen og havde haft mulighed for at fremføre sine synspunkter under klagesagsbehandlingen.

Støv

Nævnet bemærkede, at der allerede er fastsat vilkår for støvgener i virksomhedens miljøgodkendelse fra 2016. Tilsyn med overholdelse af disse vilkår påhviler Frederikshavn Kommune i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, nr. 2, og klager over tilsynet skal rettes til Ankestyrelsen. Opstilling og drift af tårnkranen medfører ikke yderligere støvforurening, der nødvendiggør nye vilkår.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 12. juni 2019 om revideret støjvilkår med følgende ændringer i vilkår 26:

Virksomheden skal føre journal over sandblæsningstimer. Virksomheden skal senest den 1. januar 2026 fremsende fornyet redegørelse til Frederikshavn Kommune for virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Kommunen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der på baggrund af redegørelsen er grundlag for at ændre i virksomhedens støjvilkår.

Klagegebyret for sagsnr. 18/04754 tilbagebetales ikke, mens gebyret for sagsnr. 19/05868 tilbagebetales.