Klage over klaptilladelse til Ballen Lystbådehavn - ikke medhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra Ballen Lystbådehavn. Tilladelsen, dateret 3. juni 2019, omfatter klapning af 21.000 m³ oprensningsmateriale på klapplads K_143_04 i Århus Bugt syd. Tilladelsen var oprindeligt gældende fra 10. august 2018 til 10. august 2023 og blev meddelt i henhold til Havmiljølovens § 26 jf. Havmiljølovens § 51.

Sedimentanalyse og Miljøstyrelsens vurdering

I september 2018 blev der foretaget analyser af sedimentet. Resultaterne viste, at de fleste stoffer lå under det nedre aktionsniveau. Dog overskred Tributyltin (TBT) det nedre aktionsniveau med en koncentration på 0,016 mg/kg TS mod en grænseværdi på 0,007 mg/kg TS. Miljøstyrelsen vurderede dog, at TBT-indholdet svarede til den eksisterende baggrundskoncentration (0,001-0,021 mg/kg TS), og at klapningen ville medføre en ubetydelig forskel i koncentrationer på og omkring klappladsen på grund af hurtig opblanding med eksisterende sediment og naturlig sedimentvandring. På tidspunktet for Miljøstyrelsens afgørelse var der kun denne ene gyldige klaptilladelse til klapplads K_143_04.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 1. juli 2019 med uddybende bemærkninger den 3. juli 2019. Klageren anførte, at klapningen ville forringe badevandskvaliteten ved Ballen strand, som er en populær badestrand. Hovedpunkterne i klagen var:

• Klapning og oprensning ville medføre betydelig uklarhed i vandet, hvilket ville umuliggøre dykning og badning.
• Sedimentet indeholdt miljøfarlige stoffer, og klappladsen var for kystnær.
• Havstrømme ville føre sedimentet ind mod kysten og forringe badevandskvaliteten.
• Utilstrækkelige tiltag for at reducere gener; klager foreslog særlig agtpågivenhed under oprensning og en alternativ, ikke-kystnær klapplads, hvor økonomiske hensyn ikke skulle være afgørende.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen svarede den 22. juli 2019, at de ikke fandt det nødvendigt at stille yderligere vilkår, da den tilladte klapning af 21.000 m³ sediment var fordelt over fem år (ca. 4.200 m³ pr. år). De oplyste, at størstedelen af sedimentet bestod af sand, som hurtigt ville falde til bunds, mens den finere fraktion ville spredes længere væk. Miljøstyrelsen vurderede, at et spild på ca. 5% ikke ville have væsentlig miljøpåvirkning på grund af den begrænsede mængde og naturlig sedimenttransport. Vedrørende uklart vand efter storm anførte Miljøstyrelsen, at dette er en naturlig forekomst, og at klapning ikke kunne være årsag til uklarheder i vandet ved Ballen strand i perioden 2015-2018, da der ikke var gennemført klapninger i denne periode.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og har begrænset sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet har behandlet klagen over, at klaptilladelsen ville forringe badevandskvaliteten ved Ballen Strand som følge af forurenende stoffer eller spredning af sediment.

Nævnets vurdering af klaptilladelsen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at klapningen af 21.000 m³ sediment fra Ballen Lystbådehavn på klapplads K_143_04 ikke ville medføre en forringelse af badevandskvaliteten. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte aktivitet er omfattet af Havmiljølovens § 26, og at Miljøstyrelsen har meddelt tilladelse i henhold til Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale § 4, stk. 5.

Nævnet bemærkede, at indholdet af de analyserede stoffer, bortset fra TBT, lå under det nedre aktionsniveau. Vedrørende TBT blev det fremhævet, at den minimale overskridelse af nedre aktionsniveau (0,016 mg/kg TS) svarede til den eksisterende baggrundskoncentration (0,001-0,021 mg/kg TS) og derfor ikke bidrog til øget forurening ved genplacering.

Spredning af sediment og arbejdsmetoder

Nævnet lagde desuden vægt på, at der var tale om klapning af en begrænset mængde, og at der ikke var andre klaptilladelser på klappladsen. Spild i forbindelse med optagning og klapning forventedes at være beskedent, højest 5%. Nævnet fremhævede, at oprensningen foregik med grab eller skovl til et lastefartøj med klaplastrum, hvilket minimerer sedimentspredning. Det optagne materiale bestod hovedsagelig af sand, som ved spild ville bundfældes i umiddelbar nærhed af oprensningsområdet eller klappladsen. En eventuel spredning ville ske i strømretningen, primært nord- og sydgående, væk fra kysten.

Ændring af tilladelsens gyldighed og gebyr

Da klagen havde opsættende virkning, jf. Havmiljølovens § 53, stk. 2, ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet tilladelsens gyldighedsperiode. Vilkår A blev ændret, så tilladelsen nu gælder fra den 24. marts 2021 til den 24. marts 2026. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.