Hjemvisning af sag om energimærkning grundet manglende klagevejledning

Sagen omhandler en klage over energimærkning af en ejendom i København NV, specifikt energimærke nr. [XXX] fra den 24. januar 2018. Klageren, en ejer af en ejerlejlighed i den pågældende ejerforening, indgav den 24. januar 2019 en klage til Promana A/S, som havde udarbejdet energimærket. Klagen, der blev indgivet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 1, omhandlede syv forhold, hvor energimærkningsrapporten efter klagers opfattelse ikke var retvisende, herunder fejl ved tag og loft samt en generel mangelfuldhed. En kopi af klagen blev sendt til Energistyrelsen til orientering. Energistyrelsen svarede den 25. januar 2019 og oplyste om muligheden for at klage til Energistyrelsen efter modtagelse af en skriftlig afgørelse fra energimærkningsfirmaet, samt en frist på 4 uger. Promana A/S besvarede klagen den 28. januar 2019 og konkluderede, at energimærket var retvisende. Promana A/S vejledte dog ikke klager om klageadgang eller klagefristen til Energistyrelsen. Klager påklagede herefter afgørelsen til Energistyrelsen den 15. marts 2019, idet klager mente, at energimærket ikke var udarbejdet efter Energistyrelsens retningslinjer. Energistyrelsen meddelte den 2. april 2019, at klagen var modtaget 2 uger og 4 dage efter klagefristens udløb og anmodede om klagers bemærkninger til fristoverskridelsen. Klager forklarede fristoverskridelsen med, at arbejdet med klagen havde været omfattende, Promanas besvarelse vildledende, og at klager ikke havde været opmærksom på den korte klagefrist.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen traf den 14. juni 2019 afgørelse om at afvise at realitetsbehandle klagen på grund af overskridelse af klagefristen. Energistyrelsen opfattede klagefristen på fire uger, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 4, som en forældelsesfrist. Energistyrelsen lagde vægt på, at klager var oplyst om klagefristen af Energistyrelsen selv, samt at fristen fremgik af klageskemaet og klagevejledningen i energimærkningsrapporten. Energistyrelsen fandt ikke, at der var oplyst om særlige eller undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra fristoverskridelsen, som var på 2 uger og 4 dage.

Klagers bemærkninger

Klager ønskede, at klagen skulle realitetsbehandles af Energistyrelsen. Klager anførte, at Promanas besvarelse ikke var et gyldigt svar, at det ikke havde været praktisk muligt at overholde fristen grundet arbejdets omfang, og at energimærket var misvisende og potentielt udarbejdet svigagtigt.

Energiklagenævnet bemærkede, at klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger behandles af det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 1. Firmaet skal behandle klagen og skriftligt meddele sin afgørelse efter Energistyrelsens retningslinjer, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 3, der henviser til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 21, stk. 2 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 22, stk. 2. Afgørelsen kan påklages til Energistyrelsen inden fire uger, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 4.

Promanas manglende vejledning

Promana A/S meddelte sin afgørelse den 28. januar 2019, hvilket betød, at klagefristen til Energistyrelsen udløb den 25. februar 2019. Energiklagenævnet fremhævede, at bilag 1, afsnit 6.2, til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger kræver, at energimærkningsvirksomheden i sin skriftlige besvarelse skal vejlede om muligheden for at klage til Energistyrelsen og den fire ugers klagefrist. Promana A/S havde forsømt denne forpligtelse, da de ikke vejledte klager om klageadgang eller klagefristen.

Energiklagenævnets vurdering af fristoverskridelsen

Energiklagenævnet betragter klagefristen på fire uger i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 4 som en forældelsesregel, men anerkendte, at myndigheder i visse tilfælde kan dispensere fra en overskridelse af klagefristen på ulovbestemt grundlag. Ved vurderingen lægges vægt på klagefristens længde, fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder, afgørelsens betydning for klager og hensynet til modstående interesser.

Energiklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at der forelå undskyldelige forhold, som berettigede realitetsbehandling af klagen trods fristoverskridelsen. Nævnet lagde vægt på, at Promana A/S ikke oplyste om klageadgang og klagefristen i sin afgørelse. Den omstændighed, at klager tidligere var blevet vejledt af Energistyrelsen om klagefristen, eller at fristen fremgik af klageskemaet, ændrede ikke dette, især da klager ikke modtog klageskemaet samtidig med Promanas afgørelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de modstående interesser mellem Promana A/S og klager ikke vejede tungt, da klager havde klaget rettidigt til Promana A/S, og Promanas forsømmelse sandsynligvis bidrog til fristoverskridelsen. Endelig blev det vægtet, at fristoverskridelsen på to uger og fire dage var relativt kort.

Afgørelse

På baggrund af en samlet vurdering ophævede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 14. juni 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 4.