Afgørelse om dispensation til oprensning af Gelbæk og tilstandsændring af nærliggende beskyttet eng

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en sag om dispensation til oprensning af en delstrækning af Gelbæk og tilstandsændring af nærliggende beskyttet eng. Sagen blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, som anførte, at afvejningen mellem afgræsning og påvirkning af ferskvandsfisken smerling var disproportional, at afgræsning/høslæt fortsat var muligt, at der manglede en habitatvurdering, og at projektet var i strid med Vandrammedirektivet.

Gelbæk er en offentlig vandløbsstrækning på ca. 185 meter, der er udpeget som beskyttet vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Den ligger primært i Favrskov Kommune og er et tilløb til Gjern Å, som igen er et tilløb til Gudenåen. Nord for vandløbet ligger et større, sammenhængende område på ca. 7,5 ha, der er vejledende registreret som beskyttet eng i mosaik med mose, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Området er karakteriseret ved ferskvandstørv og ferskvandssand med høj grundvandsstand.

Sagens forhistorie og kommunernes afgørelse

Vedligeholdelsen af Gelbæk var tidligere reguleret af et regulativ fra 1996, som fastsatte, at strækningen skulle henligge som naturvandløb med begrænset vedligehold. I 2018 traf MFKN afgørelse om, at Favrskov Kommune ikke havde opfyldt sin vedligeholdelsespligt, og nævnet henstillede til, at regulativet blev ændret i overensstemmelse med Vandløbsloven § 12, stk. 1. Et revideret regulativ blev vedtaget i september 2019, efter den påklagede afgørelse.

Favrskov og Silkeborg Kommuner meddelte den 23. maj 2019 dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 til oprensning af aflejringer i Gelbæk og tilstandsændring af den nærliggende beskyttede eng. Projektet omfattede opgravning af bunden for at fjerne aflejringer og etablere en strømrende med en bundbredde på 2 meter og en gravdybde på 0-50 cm. Formålet var at opnå en jævn fald mod Gjern Å og at bevare samt tilgodese naturtilstanden på den beskyttede eng, da den tidligere høje vandstand havde forhindret afgræsning.

Kommunerne vurderede, at vandløbets miljøtilstand ikke ville forringes væsentligt eller varigt, og at dyre- og plantelivet midlertidigt ville blive påvirket, men hurtigt genoprettet. De fremhævede, at oprensningen ville forhindre tilsanding af gydebanker nedstrøms og at den samlede effekt på sigt ville være positiv. Selvom smerling var registreret, vurderede kommunerne, at arten ikke ville blive negativt påvirket, da den kunne trække til andre områder, og der var vilkår om elbefiskning. Kommunerne vurderede desuden, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, da afstanden var stor, og eventuelle påvirkninger ville være kortvarige og mindre.

Klagerens indvendinger

Klagerne fastholdt, at kommunernes afvejning var uforholdsmæssig, og at hensynet til afgræsning var udtryk for en landbrugsmæssig interesse. De påpegede, at kommunens besigtigelse i marts 2019 var foretaget under unormalt våde forhold. Klagerne fremhævede, at smerling er en truet art, og at en habitatvurdering var nødvendig, selvom området lå uden for habitatområder. De argumenterede for, at oprensningen ville udgøre en væsentlig forringelse af miljøtilstanden i Gelbæk og fjerne naturligt grus, hvilket ville være i strid med Vandrammedirektivet. Klagerne foreslog etablering af sandfang for at undgå gentagne oprensninger og bemærkede, at en revidering af vandløbsregulativet burde afvente en afklaring af ændringer i vandløbsloven. De udtrykte også bekymring for, at tørrere forhold på engen ville forringe levesteder for visse planter og dyr og føre til en uheldig ”afbrænding” af humuslaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles dispensation til det ansøgte i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet har ikke taget stilling til de øvrige klagepunkter, herunder vandløbsregulativet for Gelbæk fra 2019 og Vandrammedirektivet, i lyset af afgørelsens resultat, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Retligt grundlag for afgørelsen

Efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede vandløb eller ferske enge over 2.500 m². Dispensation fra dette forbud kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Lovbemærkningerne og nævnets praksis er restriktive, og en væsentlig jordbrugs- eller økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig. Der skal foreligge særlige omstændigheder, f.eks. at indgrebet har en naturforbedrende funktion, og det må ikke skabe uheldig præcedens.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt til grund, at både vandløbet og de vandløbsnære arealer er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, og at oprensningen udgør en tilstandsændring, der kræver dispensation. Nævnet finder dog, at der ikke kan meddeles dispensation, da der ikke foreligger et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde den ansøgte oprensning af Gelbæk.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Gentagen oprensning: Det ansøgte indgreb vil medføre gentagen oprensning af vandløbsstrækningen, da Gelbæk med overvejende sandsynlighed er naturligt sandførende. Indgrebet kan derfor ikke betragtes som et naturforbedrende element for det § 3-beskyttede vandløb.
• Begrænset effekt på engområdet: Engområdet afvander både til Gelbæk og Gjern Å, og vandstanden påvirkes af flere faktorer, herunder grundvandsspejl, nedbør og fældning af skov. Den ansøgte oprensning vil derfor kun påvirke en del af afvandingen af engene. Desuden vurderes det østlige engareal allerede at blive afgræsset i de fleste år, hvorfor en naturforbedrende effekt kun ville opnås på det øvrige engareal, hvis muligheden for afgræsning udnyttes.
• Ingen samlet naturforbedring: En dispensation kan kun gives, hvis der samlet set sker en naturforbedring for både vandløbet og det berørte engområde, hvilket ikke er tilfældet med den ansøgte oprensning.
• Præcedens: Hensynet til at undgå uhensigtsmæssig præcedens i fremtidige lignende sager vejer tungt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer derfor Favrskov og Silkeborg Kommuners afgørelse af 23. maj 2019 om dispensation til et afslag. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.