Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af halt gris

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed vedrørende transport af en halt gris. Indskærpelsen blev givet efter en eksportkontrol, hvor en gris ved aflæsning på et samlested blev konstateret halt med et hævet kodeled på venstre forben. Fødevarestyrelsen vurderede, at lidelsen var til stede allerede ved læsning, og at grisen derfor ikke var egnet til transport. Grisen blev aflivet under tilsynet, og Fødevarestyrelsen optog fotodokumentation af forholdene. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det ikke var dokumenteret, at grisen var transportuegnet, og bestred grisens diagnose og halthed, da de fremsendte billeder ikke tydeligt viste det hævede kodeled. Klager bemærkede også, at partshøringen først fandt sted efter aflivningen af grisen, hvilket forhindrede klager i at se grisen i live. Derudover blev det anført, at der ikke var foretaget patoanatomiske undersøgelser af kodeleddet, og at Fødevarestyrelsen ikke havde sikret videodokumentation for grisens påståede halthed. Klager mente desuden, at indskærpelsen var ugyldig, da klager ikke blev gjort bekendt med sagens oplysninger inden partshøringen og indskærpelsen blev givet.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Dyreværnslovens § 1 og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kap. I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a. Styrelsen henviste til fotodokumentation, der angiveligt viste det hævede kodeled, og oplyste, at embedsdyrlægen vurderede tilstanden som kronisk, da hævelsen var for stor til at være opstået under transporten. Fødevarestyrelsen anførte, at der ikke var noget til hinder for, at partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1 fandt sted efter aflivningen af grisen, da aflivningen blev foretaget af personalet på samlestedet efter embedsdyrlægens undersøgelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 14. maj 2019, dog med en ændring i indskærpelsens ordlyd til: ”Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnet til den pågældende transport.”

Nævnet lagde til grund, at den transporterede gris haltede på grund af et hævet kodeled på venstre forben. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens observationer og faglige vurdering af, at tilstanden var kronisk og ikke kunne være opstået under transporten, hvilket blev understøttet af fotodokumentationen. Det blev således påvist, at grisen var halt grundet det hævede kodeled.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at grisen ikke var transportegnet, da den havde en fysiologisk skavank, som gjorde den ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter. Dette udgjorde en overtrædelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kap. I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a. Nævnet bemærkede, at både halthed og hævelser taler imod transportegnethed ifølge Fødevarestyrelsens praksis.

Nævnet fandt, at de nævnte artikler i dyretransportforordningen var de korrekte hjemler for indskærpelsen, da de specifikt forbyder transport af dyr under forhold, hvor de kan komme til skade eller påføres unødig lidelse, og mod at transportere dyr med fysiologiske skavanker. Nævnet fandt ikke anledning til at vurdere, om den mere generelle bestemmelse i Dyreværnslovens § 1 tillige var overtrådt, og ændrede derfor indskærpelsens ordlyd til at følge de korrekte hjemler. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.