Afslag på dispensation til udsætning af ørreder til put and take-fiskeri stadfæstes

En sag omhandlede en sø på ca. 9.600 m2 i Ringkøbing-Skjern Kommune, som tidligere havde fungeret som Hemmet Mølle Dambrug. I 2010 blev dambruget nedlagt, og søen blev etableret og uddybet i perioden 2010-2013 som led i et restaureringsprojekt for Hemmet Bæk.

I januar 2019 ansøgte ejerne om tilladelse til at udsætte ørreder i søen med henblik på at etablere put and take-fiskeri.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune besigtigede søen i marts og maj 2019 og konstaterede, at der havde udviklet sig et naturligt plante- og dyreliv. Kommunen vurderede derfor, at søen var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1.

Kommunen meddelte afslag på dispensation til udsætning af ørreder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Begrundelsen var, at udsætning af ørreder ikke er et naturforbedrende tiltag og ville kunne forringe søens naturtilstand ved at øge næringsstofbelastningen og forringe levevilkårene for paddearter.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejere påklagede afgørelsen den 19. juni 2019. Klagerne anførte, at der altid havde været fisk i søen, at arealet tidligere var anvendt til ørredopdræt, og at en put and take-sø kunne skabe oplevelser i naturen for andre end ejerne. De supplerede med, at søen var etableret med kommunens tilladelse til brug som fiskesø, og at fiskeretten hidtil var udlejet.

Nye oplysninger

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyste i oktober 2020, at søen anses for et lukket system, hvor vandstanden opretholdes via vandtilførsel fra Hemmet Bæk og et overløb til bækken. Kommunen havde ikke kendskab til udsætning af fisk efter dambrugets nedlæggelse og vurderede, at eventuelle fisk var kommet af sig selv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på dispensation til udsætning af ørreder til put and take-fiskeri.

Søens beskyttelsesstatus

Nævnet lagde til grund, at søen blev etableret i 2010-2013, og at der i 2019 blev konstateret et naturligt dyre- og planteliv. På denne baggrund fandt nævnet, at søen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1.

Krav om dispensation

Nævnet vurderede, at udsætning af ørreder med henblik på put and take-fiskeri ville medføre en tilstandsændring i søen, som kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Dette skyldes, at udsætningen kan ændre søens naturtilstand med hensyn til konkurrence mellem arter og næringsstofbalance. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var foretaget udsætning af fisk efter dambrugets nedlæggelse, og at søen havde opnået en tilstand med tilknyttet dyre- og planteliv, som ville blive negativt påvirket. Det var uden betydning, at søen tidligere havde været dambrug, eller at der eventuelt naturligt var indfundet sig fiskearter.

Vurdering af dispensationsmulighed

Det følger af Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, at dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde. Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Formålet med ansøgningen var af privat, erhvervsmæssig karakter.
• Det ansøgte var ikke naturforbedrende.
• Udsætningen ville kunne forringe søens naturtilstand ved øget næringsstofbelastning og prædation på padder og andet dyreliv.
• En dispensation ville kunne skabe en uønsket præcedensvirkning.

Klagerens argument om, at en put and take-sø ville give befolkningen mulighed for at opleve naturen, kunne ikke opveje de naturbeskyttelsesmæssige interesser.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.