Afgørelse om ulovlig hindring af offentlighedens adgang til vej

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse af 13. maj 2019, som fastslog, at opsætning af en metallåge med et "adgang forbudt"-skilt på en vej ved matr. nr. [F1] og [F2] Græse By, Græse, ulovligt hindrer offentlighedens adgang. Kommunen varslede samtidig påbud om at åbne vejen for færdsel.

Ejendommen, der er beliggende i landzone, omfatter ca. 15,3 ha. En ca. 280 meter lang vej strækker sig fra kommunevejen ind i skoven og deler sig efter ca. 70 meter i to forgreninger. Den ene fører til ejendommens bygninger, mens den anden fortsætter gennem et skovparti og langs en mark, før den ender blindt ved en driftsbygning. Vejen er afspærret kort efter indkørslen fra kommunevejen med en metallåge og et "adgang forbudt"-skilt.

Frederikssund Kommune begrundede sin afgørelse med, at skovens samlede areal overstiger 5 ha, hvorfor klager ikke kan lukke for offentlighedens adgang i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 23, stk. 6. Kommunen vurderede desuden, at transport af træflis ikke udgør intensivt skovningsarbejde, og at færdsel på vejen ikke i særlig grad generer privatlivets fred, da der er afskærmende beplantning og en afstand på 40 meter til beboelsen. Endelig fandt kommunen, at tyveri og hærværk ikke berettiger til at hindre offentlig adgang, da genstande kan sikres ved aflåsning.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den begrundelse, at vejen er en privat indkørsel, og at hans andel af skoven er under 5 ha. Klager anførte, at færdsel er til gene for ejendommens erhvervsmæssige udnyttelse og privatlivets fred, og at skiltningen er i overensstemmelse med Mark- og vejfredsloven § 17. Klager henviste til tidligere problemer med tyveri, hærværk og børn, der legede med maskiner, samt frygt for ildebrand. Klager mente desuden, at der ikke må tages ophold inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.

Frederikssund Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at Mark- og vejfredsloven § 17 ikke finder anvendelse, da sagen er reguleret af naturbeskyttelsesloven. Kommunen oplyste, at den samlede skov udgør 12 ha, og at klagers andel er irrelevant for vurderingen af den samlede skovstørrelse. Kommunen præciserede, at afstandskravet på 150 meter alene vedrører ophold og ikke færdsel, og at risiko for tyveri og ildebrand kan imødegås ved aflåsning af bygninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse om, at opsætning af metallågen og skiltet ulovligt hindrer offentlighedens adgang. Nævnet fandt, at vejen er en vej i Naturbeskyttelseslovens forstand, og ikke en privat indkørsel, da den fortsætter gennem et skovstykke og langs en mark ud over at lede til ejendommens gårdsplads.

Anvendelse af Naturbeskyttelsesloven

Nævnet lagde til grund, at offentlighedens adgang til vejen reguleres af både Naturbeskyttelseslovens § 23 (skove) og Naturbeskyttelseslovens § 26 (åbent land).

Nævnet vurderede, at Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 6 ikke finder anvendelse, da den pågældende skov er større end 5 ha. Det blev understreget, at al sammenhængende skov medregnes, uanset ejerforhold, og at klagers andel på under 5 ha derfor ikke er afgørende. Der er ingen andre bestemmelser i Naturbeskyttelseslovens § 23, der giver mulighed for vedvarende færdselshindring af hensyn til erhverv eller privatliv. Afstandskravet på 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger begrænser alene gæsternes ophold, ikke deres færdsel.

For så vidt angår Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, fandt nævnet, at betingelserne for at indskrænke offentlighedens adgang ikke var opfyldt. Eventuelle gener for privatlivets fred blev ikke anset for at være af en kvalificeret art, idet der er tilstrækkelig afstand og afskærmende beplantning mellem vejen og beboelsen. Klager havde heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at færdslen var af en sådan intensitet, at den landbrugsmæssige drift måtte omlægges eller foregå mindre hensigtsmæssigt. Nævnet bemærkede, at vejen er bred nok til, at landbrugsmaskiner kan køre uden om gående færdsel.

Vurdering af hindringen

Nævnet fastslog, at klagers afspærring af vejen med en låge og et "adgang forbudt"-skilt udgør en "skræmmeskiltning", som er i strid med forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 1, samt Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. Tidligere ulovlige handlinger som tyveri og hærværk kunne ikke føre til et andet resultat, da disse kan anmeldes til politiet, og risiko for ildebrand kan reduceres ved aflåsning af bygninger.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.