Afslag på lovliggørende dispensation til klatrevæg inden for søbeskyttelseslinje stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Den selvejende Institution Ry Højskole vedrørende Skanderborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en klatrevæg med tilhørende faldunderlag. Klatrevæggen er opført inden for søbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel1], beliggende [adresse1].

Ejendommen og den påklagede afgørelse

Ejendommen er en højskole på ca. 13.281 m2, der ligger direkte ned til Rye Mølle Sø i byzone. Området er omfattet af en reduceret søbeskyttelseslinje, der løber mellem 65 m og 100 m fra søbredden. Ejendommen er udpeget som potentiel økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab i Skanderborg Kommunes Kommuneplan 2016.

Skanderborg Kommune modtog i december 2017 en henvendelse om en opført klatrevæg inden for søbeskyttelseslinjen. Højskolen ansøgte i oktober 2018 om lovliggørende dispensation for klatrevæggen, som anvendes i undervisningen i friluftsliv. Klatrevæggen er ca. 4 m høj og 8-10 m bred, udført i mørkt træ/finérplader og placeret ca. 20 m fra søbredden i en lund af høje træer.

Kommunen meddelte den 16. april 2019 afslag på dispensation for klatrevæggen og påbud om retablering i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Kommunen vurderede, at væggen, trods sin mørke farve og placering mellem træer, havde en dominerende virkning set fra landsiden i nærområdet på grund af dens højde, bredde og massive fremtoning, der lokalt hindrer udsyn. Dette blev anset for at være i konflikt med søbeskyttelseslinjens formål om at bevare søen som landskabselement. Kommunen bemærkede, at de ville se positivt på en anden, mindre dominerende placering.

Samtidig meddelte kommunen lovliggørende dispensation for et shelter, seks højbede og en oplagsplads til kanoer og kajakker.

Klagerens anbringender

Den selvejende Institution Ry Højskole påklagede afgørelsen den 7. maj 2019. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var et resultat af en nabostrid og primært baseret på nabohensyn, frem for hensyn til højskolens særlige drift. Klageren fremhævede desuden, at klatrevæggen ikke fremtræder dominerende set fra søen og tager hensyn til naturen. Den reducerede beskyttelseslinje medfører ifølge klageren, at haven ikke kan bruges til højskoleformål.

Skanderborg Kommune bemærkede den 7. juni 2019, at både visuel påvirkning fra land- og søsiden indgik i vurderingen, og at nabogener ikke er et hensyn under Naturbeskyttelseslovens § 16.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for klatrevæggen. Nævnet lagde vægt på, at klatrevæggen, grundet dens størrelse og placering tæt på søen, forringer værdien og indtrykket af søen som landskabselement.

Søbeskyttelseslinjens formål og dispensationspraksis

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, som fastsætter et generelt forbud mod bebyggelse, beplantning og terrænændringer inden for 150 m fra søer på 3 ha og derover. Hovedformålet med søbeskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv.

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, giver mulighed for at ophæve eller reducere søbeskyttelseslinjen. I dette tilfælde var der sket en generel reduktion af beskyttelseslinjen for byzonen i Ry by i 1994, uden konkret stillingtagen til fremtidigt byggeri. Derfor skulle dispensationsansøgningen vurderes efter den almindelige praksis for Naturbeskyttelseslovens § 16, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Vurdering af dispensation og præcedens

Ved vurderingen af dispensation er det afgørende, om formålet med anlægget er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Nævnet lagde vægt på, at en dispensation til et større anlæg som klatrevæggen ville medføre en uønsket præcedens, især i området ved Rye Mølle Sø, hvor ejendommene langs søen fremstår åbne og forholdsvist upåvirkede. Den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt, selvom den enkelte sag kan have begrænset betydning.

Nævnet fandt, at klagers ønske om at beholde klatrevæggen af hensyn til skolens drift ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde en dispensation, især da væggen kun er tilgængelig for personer med tilknytning til højskolen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til klatrevæggen med tilhørende faldunderlag. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.