Afvisning af klager over afslag på dispensation til hestehold og påbud om ophør af ulovligt hestehold

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer i Middelfart Kommune over kommunens afslag på dispensation til hestehold i byzone samt et påbud om at bringe det ulovlige hestehold til ophør. Klager overtog ejendommen i 2011, hvor der allerede var hestebokse, og den tidligere ejer havde også heste. Klager har anført, at ejendommen er en stamejendom, hvor der ikke er tinglyst servitutter om rådighedsbegrænsninger, i modsætning til frastykkede ejendomme. Klager har desuden oplyst, at en del af ejendommen er landzone, hvor hestehold er tilladt, men ønsker at benytte staldene i byzoneområdet.

Kommunens afgørelser

Middelfart Kommune afslog den 8. februar 2016 ansøgningen om dispensation til hestehold på ejendommen. Afslaget blev begrundet med, at ejendommen ligger i byzone, hvor hestehold som udgangspunkt ikke er tilladt i henhold til Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter kapitel 4. Kommunen vurderede, at hestehold i et boligområde i byzone er uhensigtsmæssigt på grund af potentielle nabogener som lugt og fluer. Afgørelsen blev meddelt som ikke-påklagelig i henhold til Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 21.

Efter en fornyet ansøgning fastholdt kommunen den 15. marts 2016 sit afslag, da der ikke var anført nye forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Den 19. januar 2017 meddelte Middelfart Kommune et påbud om ophør af det ulovlige hestehold, med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens §§ 68 og 69, stk. 1. Påbuddet var begrundet i, at hesteholdet ikke var tilladt i byzone i henhold til Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 8, stk. 1. Påbuddet var ikke varslet, da det ikke indeholdt nye bestemmelser, og det blev meddelt som ikke-påklagelig i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.

Retslige skridt

Klager stævnede Middelfart Kommune den 2. marts 2017. Retten i Odense frifandt kommunen den 28. november 2017, idet retten fandt, at kommunens afslag på dispensation var en skønsmæssig afgørelse, og der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget ulovlige eller usaglige hensyn. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom den 18. marts 2019 og fandt, at kommunens påbud var meddelt med rette.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagerne over Middelfart Kommunes afgørelser.

Afvisning af klager

Nævnet afviser at realitetsbehandle klagerne over Middelfart Kommunes afgørelser af 8. februar 2016 og 15. marts 2016 om afslag på dispensation til hestehold. Dette skyldes, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 21, stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Ligeledes afvises klagen over Middelfart Kommunes påbud af 19. januar 2017 om ophør af ulovligt hestehold. Dette skyldes, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af klagerne tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.