Afvisning af klage over Allerød Kommunes afgørelse vedrørende asfaltanlæg på [vejnavn1] grundet manglende klageberettigelse

Allerød Kommune traf den 4. marts 2019 en indirekte afgørelse om, at et asfaltanlæg på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 3-392, Erhvervsområde ved Farremosen. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i området.

Klagerens anbringender

Klagerens ejendom ligger cirka 1,3 km nordøst for asfaltanlægget. Klagen fokuserede primært på, at byggetilladelsen var i strid med lokalplan nr. 3-392, specifikt § 3.3, som forbyder etablering af virksomheder eller anlæg, der udgør en trussel mod grundvandet. Klageren henviste til tidligere tilfælde af jordforurening fra asfaltanlæg og anførte, at Farremosen er et vigtigt grundvandsopland.

Klageren gjorde desuden gældende, at tilladelsen var i strid med statslige interesser, idet asfaltværker tidligere var på en forbudsliste for områder med særlige drikkevandsinteresser. Derudover blev det anført, at plangrundlaget for byggetilladelsen var ugyldigt på grund af væsentlige mangler i høringsprocessen, herunder en ændring i Fingerplan 2017 vedrørende tilladelse af kategori 6 og 7-virksomheder i Farremosen, som angiveligt ikke havde været i behørig høring.

Kommunens afgørelser og bemærkninger

Allerød Kommune havde den 24. maj 2017 endeligt vedtaget lokalplan nr. 3-392, som blev offentligt bekendtgjort den 30. juni 2017. Lokalplanens § 3.3 fastsætter, at der ikke kan etableres virksomheder, der udgør en trussel mod grundvandet. Kommunen havde den 4. marts 2019 givet byggetilladelse til asfaltanlægget, en oplagshal, kontorbygning og støjvold. Samme dato blev der givet dispensation fra lokalplanen til terrænregulering, miljøgodkendelse, tilslutningstilladelse, nedsivningstilladelse samt en VVM-screeningsafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt.

Kommunen bemærkede i anledning af klagen, at klageren boede mere end 1,3 km fra anlægget og derfor ikke var klageberettiget i sagen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Allerød Kommunes indirekte afgørelse om, at asfaltanlægget var i overensstemmelse med lokalplan nr. 3-392.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog, at det kun har kompetence til at behandle afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagepunkter vedrørende miljøgodkendelsen, tilslutnings- og nedsivningstilladelser samt VVM-screeningsafgørelsen faldt uden for nævnets kompetence og blev oversendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2. Klagen over Fingerplan 2017 blev også afvist, da den er en bekendtgørelse udstedt af erhvervsministeren og ikke en afgørelse omfattet af Planlovens § 58, stk. 1.

Vedrørende klagen over dispensationen til terrænregulering fandt Planklagenævnet, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet kunne tage stilling til i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede klagerens klageberettigelse i forhold til den indirekte afgørelse om lokalplanens overholdelse, specifikt Lokalplan nr. 3-392 § 3.3 om grundvandsbeskyttelse. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planlovens § 59, som kræver en "retlig interesse" i sagens udfald. Nævnet lagde vægt på, at klagerens interesse primært var begrundet i en bekymring for grundvands- og drikkevandsforurening.

Planklagenævnet fandt, at klagerens interesse i risikoen for drikkevandsforurening var en mere indirekte interesse, som ikke kunne medføre klageberettigelse, da denne interesse antages at være varetaget af vandforsyningsselskabet. En ideel interesse i grundvandskvaliteten var heller ikke tilstrækkelig til at begrunde klageberettigelse.

Afgørelse

På baggrund af manglende klageberettigelse afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Nævnet oplyste, at en anden klage over samme afgørelse ville blive behandlet.