Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over miljøgodkendelse til asfaltfabrik

Allerød Kommune meddelte den 4. marts 2019 miljøgodkendelse til en asfaltfabrik beliggende i et nyudlagt erhvervsområde i byzone. Området er udlagt til erhvervsformål for virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt transport- og distributionsvirksomheder. Miljøgodkendelsen blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33.

En grundejerforening, der repræsenterer 36 husstande, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 31. marts 2019. Grundejerforeningens medlemmer er bosat i den sydlige del af en by nord for motorvejen, og den nærmeste bolig ligger 1,2 km fra virksomheden.

Klagepunkter

Grundejerforeningen anførte flere klagepunkter:

• Miljøgodkendelsen fastsætter ikke tilstrækkelige vilkår for beskyttelse af grundvandet, herunder manglende kontrol af modtaget genbrugsasfalt.
• Udlægningen af erhvervsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er ikke i overensstemmelse med det overordnede plangrundlag.
• Tankenes størrelse giver mulighed for opbevaring af mere bitumen end godkendt, og tankgården er ikke dimensioneret til at rumme tankenes indhold.

Grundejerforeningen fremhævede desuden, at de modtager drikkevand fra et nærliggende vandværk, og at området efter deres opfattelse er kildepladszone for vandværket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Allerød Kommunes miljøgodkendelse. Afvisningen skete med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at kun parter med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettigede.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at grundejerforeningen ikke var klageberettiget. Dette blev begrundet med, at miljøgodkendelsen ikke antages at berøre klagerne hverken individuelt eller væsentligt:

• Klagerne er bosat i et større villakvarter, og deres boliger ligger minimum 1,2 km fra virksomheden.
• En ideel interesse i beskyttelse af grundvandet i området kan ikke alene begrunde klageberettigelse.
• Klagerne har ikke en individuel interesse i drikkevandsressourcerne, der adskiller sig fra vandforsyningens øvrige brugere, og denne interesse antages at være tilstrækkeligt varetaget af vandforsyningsselskabet.

Gebyr og afgørelsens endelighed

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.