Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til støjvold og udstykning i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune gav den 1. april 2019 landzonetilladelse til etablering af en støjvold og udstykning af tre parcelhusgrunde på ejendommen [adresse1] og [adresse2], [matrikel1]. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 1,1 ha, ligger i landzone og er ikke lokalplanlagt. Den er placeret syd for Ballerup, tæt på byzone og Frederikssundmotorvejen, og grænser op til Harrestrup Å. Hele ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen. Området er udpeget som en økologisk forbindelse i kommuneplan 2013-2025 for Ballerup Kommune, hvor der som hovedregel ikke må planlægges byggeri ud over det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug og fiskeri. Ejendommen er desuden omfattet af kommuneplanramme 9.F9, der udlægger området til fritidsformål (varige kolonihaver) i landzone.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen fra ejendommens ejer omhandlede udstykning af ejendommen i fem parceller: tre til ny helårsbeboelse, én til etablering af en støjvold og én til det eksisterende stuehus. Ansøgeren begrundede projektet med, at det var en huludfyldning og afrunding af boliger langs vejen, samt at ejendommen var støjbelastet fra Frederikssundmotorvejen. Den foreslåede støjvold skulle være ca. 24 m bred, op til 6 m høj og mere end 90 m lang.

Kommunens afgørelse og klagen

Ballerup Kommune meddelte landzonetilladelse, men afgørelsen indeholdt ikke en begrundelse for kommunens vurdering. Danmarks Naturfredningsforening (DN Ballerup) klagede til Planklagenævnet og anførte, at kommunen ikke havde vurderet, at ejendommen ligger i et område udpeget som del af de indre kiler i Fingerplanen, er udlagt som fritidsområde i kommuneplanen, og ligger i en økologisk forbindelse. Klageren fremhævede også, at øget bebyggelse og støjvold ville have væsentlig betydning for områdets fauna, især padder, og at kommunen ikke havde foretaget en vurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

Kommunen medgav, at sagsfremstillingen ikke havde refereret til kommuneplanramme 9.F9, og at projektets betydning for naturen ikke var tilstrækkeligt beskrevet. Kommunen vurderede dog, at støjvolden ikke ville ødelægge områdets økologiske funktionalitet for beskyttede arter som stor vandsalamander og spidssnudet frø, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Ansøgeren anførte, at forholdene omkring kommuneplanrammen og de beskyttede arter allerede var vurderet, selvom det ikke fremgik af den skriftlige afgørelse, og at forvaltningslovens regler om officialprincippet og krav til begrundelse var overholdt.

Planklagenævnet ændrede Ballerup Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. Nævnet fandt, at der ikke kunne gives tilladelse til udstykning af tre grunde med henblik på opførelse af helårsboliger eller etablering af en støjvold.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Nævnet understregede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, og der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Vurdering af udstykning og jordvolde

Nævnet fremhævede, at udstykning til boligformål som altovervejende hovedregel skal ske i områder udlagt til boligformål. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone for at sikre en klar grænse mellem by og land. Tilladelse til såkaldt huludfyldning forudsætter en samlet bebyggelse eller landsbypræg, hvor den ønskede bolig er omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand. Jordvolde af et vist omfang anses for ændret anvendelse af ubebyggede arealer og kræver landzonetilladelse, og bør kun tillades med særlig begrundelse.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte var i strid med kommuneplanlægningen og landzonebestemmelsernes formål. Nævnet lagde særlig vægt på:

• At der var tale om udstykning med henblik på opførelse af tre helårsboliger i et bynært område, der i kommuneplanen er udlagt til fritidsformål (kolonihaver i landzone).
• At projektet lå nær en motorvej på et støjbelastet areal og indebar etablering af en mere end 90 m lang støjvold på op til 6 m i højden for at skærme de ønskede boliger.
• At der ikke var tale om huludfyldning, da ejendommen ikke var omgivet af bebyggelse, og tilstedeværelsen af andre beboelsesejendomme i nærheden eller eksisterende støjvolde langs motorvejen ikke kunne begrunde en tilladelse i strid med landzonebestemmelsernes formål.
• At en tilladelse ville kunne få en præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger.

Da nævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse på grund af de ovennævnte planlægningsmæssige hensyn, tog det ikke stilling til projektets eventuelle betydning for områdets natur, arter eller forholdet til Fingerplanen.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Ballerup Kommunes afgørelse af 1. april 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.