Stadfæstelse i sag om bortfald af tilsagn om tilskud til miljøteknologi i Kalundborg

En tilsagnshaver modtog den 18. maj 2016 tilsagn fra Landbrugsstyrelsen om tilskud til miljøteknologi under ordningen Miljøteknologi Randzoner. Projektet var baseret på Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Tilsagnets vilkår og fristoverskridelse

Projektperioden løb fra den 27. november 2015 til den 26. november 2017. Ifølge tilsagnets vilkår skulle tilsagnshaver indsende en anmodning om slutudbetaling senest tre måneder efter projektets afslutning, hvilket var den 26. februar 2018. Denne frist blev ikke overholdt.

Landbrugsstyrelsen traf den 14. december 2018 afgørelse om, at tilsagnet bortfaldt, da anmodningen om slutudbetaling ikke var modtaget rettidigt. Styrelsen henviste til, at dette var en betingelse for tilskuddet.

Klagens indhold

Klageren erkendte at have overskredet fristen, men anførte, at ansvaret lå hos dennes konsulent samt hos Landbrugsstyrelsen. Klageren havde uden held forsøgt at kontakte konsulenten og mente desuden at være blevet informeret om forventet lang sagsbehandlingstid hos Landbrugsstyrelsen på grund af en flytning. Landbrugsstyrelsen afviste at have givet denne information og fastholdt, at det er tilsagnshavers eget ansvar at overholde fristerne, uanset eventuelle fejl begået af en konsulent.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagnet.

Vurdering af Landbrugsstyrelsens afgørelse

Nævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse led af en begrundelsesmangel. Ifølge Forvaltningslovens § 24 skal en afgørelse, der beror på et skøn, redegøre for de hovedhensyn, der er lagt til grund. Landbrugsstyrelsen havde hjemmel til at lade tilsagnet bortfalde i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 5, men havde ikke begrundet, hvorfor de valgte at udøve dette skøn. Nævnet fandt dog ikke, at denne mangel var af konkret væsentlighed for sagens udfald.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet lagde afgørende vægt på, at fristen for at anmode om slutudbetaling, som fastsat i bekendtgørelsens § 15, stk. 3, var overskredet. Rettidig indsendelse var en klar betingelse for tilskud jævnfør bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 4. Da der ikke forelå undskyldende omstændigheder, fandt nævnet det berettiget, at Landbrugsstyrelsen havde ladet tilsagnet bortfalde. Ansvaret for rettidig indsendelse påhviler alene tilsagnshaver.