Afslag på lovliggørende dispensation til sommerhus i beskyttet mose

Sagen omhandler et sommerhus på Fanø, der delvist er opført på et areal beskyttet som mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Forudgående forløb

I 2014 fastlagde Esbjerg Kommune et byggefelt på ejendommen efter en besigtigelse. Kommunen vurderede, at selvom hele grunden var registreret som mose, var det specifikke byggefelt placeret på en tørrere, gammel klit. Det var en betingelse, at byggeriet ikke måtte påvirke de omkringliggende fugtige moseområder.

Kommunens afgørelse

I 2018 konstaterede kommunen, at det opførte sommerhus samt en flisebelægning overskred det aftalte byggefelt med over 20 m², hvilket udgjorde en ulovlig tilstandsændring af mosen. Den 8. april 2019 meddelte Esbjerg Kommune en lovliggørende dispensation. Kommunen begrundede afgørelsen med, at det ville være uforholdsmæssigt dyrt at fjerne dele af huset, og at fliserne kunne mindske slid på vegetationen. Kommunen bemærkede dog, at en dispensation ikke ville være blevet givet, hvis der var ansøgt på forhånd.

Klagen

Dansk Botanisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• En lovliggørende dispensation ville skabe uheldig præcedens.
• Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.
• Ejeren var ikke i god tro, da vedkommende var blevet gjort opmærksom på byggefeltets grænser.
• Brugen af sommerhuset ville medføre yderligere negativ påvirkning af mosen, bl.a. gennem parkering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Esbjerg Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til et afslag. Det betyder, at opførelsen af dele af fritidshuset og flisebelægningen i den beskyttede mose er ulovlig.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet fastslår, at opførelsen er en ændring i tilstanden af en beskyttet mose, hvilket er i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2. En dispensation fra dette forbud kan ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kun gives i særlige tilfælde.

Nævnet vurderer, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder. Praksis for dispensationer er restriktiv, og en ansøgning om lovliggørelse skal vurderes, som om byggeriet ikke var opført. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Formålet med dispensationen er udelukkende af privatøkonomisk karakter for at undgå tab, hvilket ikke er en særlig omstændighed.
• Indgrebet har ingen naturforbedrende effekt.
• Mosen vurderes ikke at være uden naturmæssig interesse.
• En dispensation ville skabe en uønsket præcedens for fremtidige sager.

På baggrund af dette finder nævnet, at betingelserne for at meddele dispensation ikke er opfyldt. Som følge af afgørelsen tilbagebetales de indbetalte klagegebyrer.