Afslag på genoptagelse af sag om tilladelse til boringer

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 7. februar 2019 Nordfyns Kommunes afgørelse af 4. december 2018. Afgørelsen gav tilladelse til virksomhed1 til etablering af to boringer og foreløbig indvinding af grundvand på matrikel1 og matrikel2.

Klageren, en forbruger hos virksomhed1, anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen den 13. maj 2019.

Klagerens begrundelse for genoptagelse

Klageren anførte, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Specifikt fremhævede klageren:

• At han som aftager af 7,5 % af vandet fra virksomhed1 var væsentligt og individuelt berørt økonomisk, hvis boringerne ikke kunne anvendes grundet forurening.
• At der kun burde være meddelt tilladelse til én boring for at undgå unødige udgifter for forbrugerne, hvis grundvandet viste sig at være forurenet.
• At der var en væsentlig risiko for forurening fra punktkilder i området, hvilket nævnet angiveligt havde set bort fra.

Nordfyns Kommunes oprindelige vurdering

Nordfyns Kommune havde oprindeligt meddelt tilladelse, da virksomhed1 ønskede nye indvindingsboringer, fordi det eksisterende drikkevand ikke overholdt kvalitetskravene for pesticider. Kommunen vurderede, at grundvand kunne indvindes fra et magasin 90 meter under terræn, beskyttet af ca. 50 meter moræne- og smeltevandsler. Kommunen fandt ingen risiko for forurening fra punktkilder i området på grund af deres placering og det beskyttende lerlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tidligere fundet, at klageren som forbruger ikke havde en tilstrækkelig væsentlig, individuel interesse i sagens udfald til at være klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at den enkelte forbruger af en almen vandforsyning ikke opfylder kriteriet "individuel, væsentlig" interesse i sager om vandforsyningens drift og anlægsinvesteringer, da almene vandværker har en stor kreds af aftagere. En klageret for forbrugere i sådanne tilfælde ville overskride rammerne for den forudsatte klageadgang, da "individuel" forudsætter en specifik påvirkning. Nævnet bemærkede, at forbrugernes interesser i stedet varetages af vandværkets bestyrelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse.

Vurdering af klagerens interesse

Nævnet vurderede, at mængden af vand, en forbruger aftager, og dennes økonomiske bidrag til vandværkets drift, ikke medfører, at forbrugeren er omfattet af kriteriet "individuel, væsentlig interesse" som beskrevet i Vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde vægt på, at forbrugerens interesse var afledt og indirekte, idet Vandforsyningslovens § 1 og Vandforsyningslovens § 2 primært sigter mod at værne vandværkernes driftsmæssige og økonomiske interesser, ikke den enkelte forbrugers. Forbrugernes interesser forudsættes varetaget af vandværkernes bestyrelser.

Risiko for forurening

Nævnet bemærkede endvidere, at en forbrugers betragtninger om risikoen for forurening fra punktkilder ikke i sig selv giver en væsentlig individuel interesse, der kan begrunde klageberettigelse.

Søgsmålsfrist og gebyr

Søgsmålsfristen for nævnets oprindelige afgørelse af 7. februar 2019 var 6 måneder fra afgørelsesdatoen, og anmodningen om genoptagelse suspenderede ikke denne frist. Som følge af afslaget på genoptagelse tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.