Stadfæstelse af afslag på grundbetaling og grøn støtte for 2018

Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2018, som Landbrugsstyrelsen afslog. Klager indsendte Fællesskema 2018 med ansøgning om støtte til 14,98 ha, men Landbrugsstyrelsen oplyste, at klager ikke havde registrerede betalingsrettigheder.

Baggrund for afslag

Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at klager ikke rådede over betalingsrettigheder senest den 15. maj 2018, hvilket er et krav for at modtage grundbetaling, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 1 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 24, stk. 1. Styrelsen henviste også til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 5, stk. 1 og Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, der fastsætter fristen for overdragelse af betalingsrettigheder til den 15. maj.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den begrundelse, at der var indgået en aftale med en forpagter om overdragelse af betalingsrettighederne. Klager anførte, at forpagteren bevidst undlod at gennemføre overdragelsen, og at klager først blev bekendt med dette i december 2018, længe efter fristen for overdragelse og ansøgning om støtte var overskredet. Klager mente, at situationen burde betragtes som force majeure.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klager ikke rådede over betalingsrettighederne inden fristen. Styrelsen anførte, at forhold som glemsel eller bevidst undladelse af overdragelse ikke kan anses for force majeure eller særlige omstændigheder, og at ansvaret for overdragelse og anmeldelse af betalingsrettigheder inden for de fastsatte tidsfrister alene påhviler ansøgeren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på grundbetaling og grøn støtte for 2018. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagers berettigelse til støtten, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Krav til betalingsrettigheder

Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde rådighed over betalingsrettigheder på ansøgningsfristen den 20. april 2018 eller ændringsfristen den 15. maj 2018, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, stk. 2. Dette er en forudsætning for at aktivere betalingsrettigheder og modtage støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 33, stk. 1.

Vurdering af force majeure

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det forhold, at klager og forpagter havde indgået en overdragelsesaftale, og at forpagteren enten havde glemt eller bevidst undladt at opfylde aftalen, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at disse forhold ikke kunne anses for force majeure eller ekstraordinære omstændigheder. Nævnet lagde vægt på, at forholdene klart adskiller sig fra de tilfælde, hvor force majeure og ekstraordinære omstændigheder anerkendes, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 2, stk. 2. Klager kunne derfor ikke påberåbe sig force majeure i forhold til den manglende overdragelse af betalingsrettigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.