Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning på [adresse1]

Hillerød Kommune afslog den 28. januar 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af en ny ejendom på [adresse1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet af ejendommens ejer den 22. februar 2019.

Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone på [adresse1] og består af tre matrikler ([matrikel1], [matrikel2], [matrikel3]) med et samlet areal på 3,7 ha. På ejendommen findes et stuehus og en landbrugsbygning, hvor der i 1974 blev givet tilladelse til at indrette en medarbejderbolig på 1. sal ([adresse2]). De to boliger ligger tæt på hinanden, cirka 11 meter fra hinanden, begge på [matrikel1]. Ejendommen ligger i det åbne land, uden for kommuneplanens rammer, og er udpeget som værdifuldt landbrugsområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune.

Ansøgningen fra december 2018 omhandlede udstykning af den eksisterende medhjælperbolig ([adresse2]) til en selvstændig ejendom på 4.000 m2 med henblik på salg. Ansøgeren præciserede, at formålet ikke var at skabe en ny byggegrund, men at adskille to eksisterende boligenheder på hver sin grund, og at dette ikke ville medføre yderligere byspredning eller uplanlagt bebyggelse.

Kommunen fastholdt sit afslag efter Planloven § 35, stk. 1 med den begrundelse, at man ønsker at bevare karakteren af det åbne land ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Kommunen henviste til restriktiv praksis for udstykning af medhjælperboliger for at undgå behov for nyopførelse af boliger og risiko for miljøkonflikter i forhold til landbrugsejendommen, jf. vejledning om landzoneadministration og Planloven § 36, stk. 3.

I klagen til Planklagenævnet anførte klageren, at formålet var at udstykke en allerede eksisterende bolig til en selvstændig enhed, og at klageren var indstillet på at tinglyse en servitut på begge ejendomme for at begrænse fremtidig bebyggelse. Klageren tilbød desuden at nedlægge landbrugspligten på begge ejendomme for at undgå fremtidige krav i henhold til Planloven § 37 og for at sikre, at udstykningen ikke bidrog til yderligere spredt bebyggelse i det åbne land.

Planklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af en ny ejendom med boligen på [adresse2].

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. Praksis for udstykning i landzone er restriktiv, især når det gælder oprettelse af nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land.

Udstykning af medhjælperboliger

For så vidt angår udstykning af medhjælperboliger, kræves der ikke landzonetilladelse til opførelse eller indretning af en bolig på en landbrugsejendom over 30 ha, hvis den skal benyttes i forbindelse med generationsskifte eller til en medhjælper, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 14. Dog kan der kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse til frastykning af en sådan bolig, jf. Planloven § 36, stk. 3. Planklagenævnets praksis er restriktiv, hvis udstykningen kan medføre behov for en ny bolig eller potentielle miljøkonflikter med landbrugsdriften.

Planklagenævnets konkrete vurdering

I denne sag blev medhjælperboligen indrettet i 1974, hvilket betyder, at vurderingen af udstykning skal ske efter den almindelige regel i Planloven § 35, stk. 1 og ikke efter Planloven § 36, stk. 3. Planklagenævnet fandt, at en tilladelse til udstykning af den nye ejendom med boligen på [adresse2] ville medføre potentielle miljøkonflikter, der kunne genere eller hindre den landbrugsmæssige udnyttelse af den eksisterende landbrugsejendom på [adresse1]. Nævnet lagde vægt på medhjælperboligens beliggenhed tæt på skel og de øvrige bygninger på ejendommen. Det blev anset for uden betydning, at ejeren ikke aktuelt havde planer om at udnytte landbrugsejendommen på en måde, der ville skabe miljøkonflikter, da landzonereglerne også beskytter fremtidige landbrugsmæssige anvendelsesmuligheder.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse af 28. januar 2019 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af en ny ejendom på 4000 m2 med boligen [adresse2]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.