Afslag på tilladelse til indvinding af grundvand til vanding af husdyr stadfæstes
Dato
3. august 2020
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Vandforsyningsloven
Højdepunkt
Stadfæstelse af afslag på tilladelse til indvinding af vand til vanding af husdyr
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand fra en boring på ejendommen [adresse1]. Ansøgningen, indgivet den 2. januar 2019, vedrørte vand til vanding af husdyr og almindelig landbrugsdrift.
Baggrund for ansøgningen
Klager oplyste, at ejendommen i februar 2019 havde 4 heste og 3 ponyer, men at antallet kunne stige til 20-22 heste i sommerperioden. Derudover var der planer om at udvide hestepensionen med yderligere 6-8 heste. Klager mente derfor, at kommunens vurdering af et vandbehov på 40 m³ var for lavt, og kommunen beregnede herefter et årligt behov på 270 m³.
Kommunens afslag og begrundelse
Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte afslag den 13. februar 2019. Begrundelsen var, at ejendommen allerede blev forsynet fra [virksomhed1], og at vandværket var i stand til at levere de yderligere 270 m³ vand årligt. Kommunen henviste til, at tilladelse kun kan gives, hvis vandforsyningen er nødvendig og ikke i det væsentligste kan erstattes af en anden vandforsyning. Kommunen bemærkede desuden, at tilladelsen til indvinding fra boringen bortfaldt, da ejendommen blev tilsluttet vandværket, og ansøgningen derfor måtte betragtes som en ansøgning om en ny indvindingstilladelse.
Klagerens anbringender
Klager påklagede afgørelsen den 13. marts 2019 og anførte, at ejendommens beboelse ved købet blev forsynet fra et alment vandværk, mens driften blev forsynet fra den private boring DGU nr. [DGU nummer 1]. Klager mente, at indvinding fra boringen var tilladt indtil den 1. april 2010, og at tilladelsen var gældende, indtil kommunen anmodede om fornyelse. Klager henviste til, at Vandforsyningslovens § 22, stk. 2 foreskriver, at en tidsbegrænset indvindingstilladelse skal fornys, når der fortsat er behov for indvindingen. Klager oplyste desuden, at der ikke var forbindelse mellem vandværkets og boringens ledningsnet, og at boringen var velfungerende og repræsenterede en betydelig formueværdi.
Kommunens bemærkninger til klagen
Faaborg-Midtfyn Kommune fastholdt sin vurdering og henviste til kommunens vandforsyningsplan, som fastslår, at husholdninger, der forsynes med vandværksvand, normalt ikke må supplere med vandindvinding fra private brønde og boringer. Planen fremhæver risikoen for sammenkobling af systemer og deraf følgende forurening af vandværkets ledningsnet som en væsentlig årsag til afslag på supplerende vandforsyning. Kommunen bemærkede endvidere, at teknik- og miljøudvalget havde besluttet, at brønde og boringer, hvor indvindingen i det væsentligste er erstattet af en anden forsyning, skal sløjfes, medmindre der er tale om erhverv med et stort vandbehov, hvilket ikke var tilfældet her.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til indvinding af grundvand.
Nævnet bemærkede, at klagerens indvindingstilladelse til forsyning af ejendommens drift var bortfaldet på tidspunktet for ansøgningen den 2. januar 2019. Uanset at klager ikke tidligere havde ansøgt om at opretholde vandindvindingen, fandt nævnet, at sagen var omfattet af Vandforsyningslovens § 22, stk. 2.
Vurdering af fornyelse af tilladelse
Fornyelse af indvindingstilladelsen skulle vurderes under hensyntagen til lovens formål og de særlige hensyn, der ifølge Vandforsyningslovens § 2 skal varetages ved administration af loven, herunder hensynet til planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning. Nævnet lagde vægt på, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med vandforsyningsplanen, som fastslår, at ejendomme, der forsynes fra et alment vandværk, som udgangspunkt ikke kan opnå tilladelse til en supplerende vandforsyning. Desuden kunne den fortsatte forsyning af klagers ejendom fra [virksomhed1] ske uden væsentlige nye anlægsudgifter for klager.
Konklusion
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering og stadfæstede derfor afslaget på tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] på ejendommen [adresse1]. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Lignende afgørelser