Delvis ændring af afslag på lovliggørende dispensation for haveskulpturer, betonrør/vandpumpe og havepavillon på fredet voldsted

Sagen omhandler en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse af 25. februar 2019, der meddelte afslag på lovliggørende dispensation til at beholde haveskulpturer, en betonrør/vandpumpe og en havepavillon på det fredede fortidsminde [ejendom1] voldsted, beliggende på [adresse1]. Styrelsen havde desuden påbudt retablering af de ulovlige forhold.

Klager, ejendommens ejere, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. marts 2019. Klagen fokuserede på, at havepavillonen havde stået på voldstedet i 30 år, havefigurerne i 20 år, og vandhanen med pumpe og betonrør i hvert fald siden 1960. Klager mente, at der var vundet hævd på havepavillonen, og at de burde have været informeret tidligere om de ulovlige forhold.

Baggrund for sagen

Ejendommen ligger i det åbne land og omfatter [ejendom1] voldsted, et fortidsminde fra 1067, der består af en borgplads omgivet af vandfyldte voldgrave. Fredningen af fortidsmindet blev tinglyst i 1969. Slots- og Kulturstyrelsen konstaterede under et tilsyn i 2018 flere ændringer i fortidsmindets tilstand, herunder opstilling af haveskulpturer, bænke, en pumpe, betonrør og en havepavillon. Disse ændringer blev anset for at være i strid med Museumslovens § 29 e, stk. 1.

Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse

Slots- og Kulturstyrelsen begrundede afslaget på dispensation med, at de opstillede genstande ikke var nødvendige ændringer eller forbedrede fortidsmindets tilstand. Styrelsen anførte, at havefigurerne ikke var hjemmehørende på fortidsmindet, og at pumpen og betonrøret ikke var nødvendige for beboelse. Ligeledes blev havepavillonen anset for ikke at være hjemmehørende. Styrelsen fremhævede, at der ikke var en forældelsesfrist for ændringer af et fortidsminde, og at det påhviler ejeren at berigtige ulovlige forhold i henhold til Museumslovens § 29 p. Styrelsen bemærkede desuden, at de først blev opmærksomme på forholdene i 2018 og derfor ikke tidligere havde haft mulighed for at reagere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i medfør af Museumslovens § 29 e, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 2. Nævnet stadfæstede Slots- og Kulturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation for haveskulpturer og betonrør/vandpumpe, men ændrede afslaget for havepavillonen til en lovliggørende dispensation.

Afslag på dispensation for haveskulpturer og betonrør/vandpumpe

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig i Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at haveskulpturerne og betonrøret/vandpumpen ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet bemærkede, at disse indretninger var meget synlige og slørede forståelsen af voldstedets oprindelige funktion som forsvarsanlæg. Der var heller ikke fremlagt dokumentation for, at de havde stået der så længe, at det kunne begrunde en dispensation ud fra et indrettelseshensyn. Nævnet afviste desuden argumentet om myndighedspassivitet, da der ikke var oplysninger om, at Slots- og Kulturstyrelsen forud for tilsynsbesøget i 2018 havde været bekendt med de ulovlige ændringer og undladt at reagere.

Lovliggørende dispensation for havepavillon

For så vidt angår havepavillonen fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde til grund, at havepavillonen havde været opstillet på sin nuværende placering i mindst 29 år (siden 1990), og at forholdet først blev påtalt i 2018. På grund af den lange forløbne tid og det faktum, at der havde været gennemført flere tilsyn uden påtale af det ulovlige forhold, fandt nævnet, at klager havde kunnet indrette sig i tillid til, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke ville håndhæve den ulovlige tilstandsændring. Dispensationen omfattede alene havepavillonen i dens nuværende udformning og ikke eventuelle senere ændringer eller fremtidig genopførelse.

Gebyr og endelighed

Som følge af den delvise medhold i klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.