Stadfæstelse af inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. februar 2019 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder på en ejendom i Mariagerfjord Kommune. Klageren, en landbruger, havde fået inddraget tre betalingsrettigheder svarende til 2,43 hektar, da styrelsen vurderede, at klageren to år i træk, i støtteårene 2017 og 2018, havde uudnyttede betalingsrettigheder. Dette skete i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1 og Forordning (EU) nr. 1307/2013.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at Landbrugsstyrelsen forud for forpagtningsaftalen havde oplyst, at klageren havde registrerede betalingsrettigheder svarende til 19,03 hektar. Desuden havde styrelsen den 18. januar 2019 registreret en midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder svarende til 19,03 hektar fra klageren til forpagteren. Klageren havde også bortforpagtet jord og overdraget betalingsrettigheder i perioden 2014-2018 og fandt derfor styrelsens afgørelse uforståelig.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oplyste, at klageren efter en tidligere overdragelse i 2014 rådede over betalingsrettigheder svarende til 2,47 hektar, hvoraf 0,04 hektar blev inddraget i 2015. Herefter rådede klageren over 2,43 hektar i støtteårene 2016-2018. Styrelsen fremhævede, at klageren ikke indsendte Fællesskema med ansøgning om grundbetaling i 2017 og 2018, hvilket resulterede i uudnyttede betalingsrettigheder i to på hinanden følgende år. Ansvaret for rettidig indsendelse af Fællesskema påhviler støtteansøgeren. Styrelsen bemærkede endvidere, at sagsbehandlingen vedrørende inddragelsen først kunne påbegyndes i februar 2019, hvorfor klageren frem til da havde registrerede betalingsrettigheder svarende til 19,03 hektar. Dispensation fra inddragelsesreglen er kun mulig ved force majeure eller særlige omstændigheder, hvilket klageren ikke havde påberåbt sig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. februar 2019 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder. Nævnet traf afgørelse efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Prøvelsens omfang

Nævnet begrænsede sin prøvelse til at omfatte korrekt hjemmel for afgørelsen og inddragelsen af betalingsrettighederne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Korrekt hjemmel for afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1 i den ophævede bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2018. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet.

Inddragelse af betalingsrettigheder

Nævnet lagde til grund, at klageren havde registrerede betalingsrettigheder svarende til 2,43 hektar. Da klageren hverken i støtteåret 2017 eller 2018 indsendte Fællesskema med ansøgning om grundbetaling, havde klageren to år i træk uudnyttede betalingsrettigheder svarende til 2,43 hektar. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 27, stk. 1, som fastslår, at uudnyttede betalingsrettigheder inddrages, hvis en landbruger to år i træk har uudnyttede rettigheder. Det følger desuden af Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 6, stk. 1, at ansøgere, der ønsker støtte, årligt skal indsende et Fællesskema.

Nævnet fandt, at det forhold, at Landbrugsstyrelsen ikke behandlede inddragelsen af betalingsrettighederne, før styrelsen registrerede en overdragelse, ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at det påhviler støtteansøgeren at kende reglerne for at opnå støtte, herunder risikoen for inddragelse af betalingsrettigheder.