Ikke medhold i klage i genoptaget sag om udledningstilladelse i Hvidovre Kommune

Sagen omhandler en udledningstilladelse, som Hvidovre Kommune meddelte den 13. august 2010 til et spildevandsanlæg for udledning til Køge Bugt via en ny havledning. Tilladelsen blev givet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 28 og havde til formål at forbedre rensningseffektiviteten og reducere kystnære overløb af mekanisk renset spildevand.

Sagens forløb og genoptagelse

En gruppe erhvervsfiskere, hvis bundgarn var placeret ca. 200 meter fra udledningen, klagede over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet afviste i 2016 at behandle klagen, da den blev anset for at være indgivet for sent. Nævnet mente ikke, at en skrivelse fra klagerne i juli 2013 kunne betragtes som en formel klage.

Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede dog senere at genoptage sagen. Ved en fornyet vurdering fandt nævnet, at skrivelsen fra 19. juli 2013 reelt udgjorde en klage, da den klart udtrykte ønske om at påklage tilladelsen og henviste til kommunens pligt til at videresende sagen.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært følgende punkter:

• Udledningen fra renseanlægget ville forringe fiskeriet i området.
• De havde krav på erstatning for tabt indtjening eller kompensation for ekspropriation af fiskerettigheder.
• De var ikke blevet partshørt af Hvidovre Kommune forud for afgørelsen i 2010.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Hvidovre Kommunes afgørelse af 13. august 2010. Nævnet genoptog sagen, men stadfæstede kommunens oprindelige tilladelse.

Underretning om afgørelsen

Nævnet fandt, at klagerne var klageberettigede, da deres bundgarn var placeret tæt på udledningen, hvilket gav dem en væsentlig og individuel interesse i sagen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2. Kommunens underretning via offentlig annoncering på hjemmesiden blev dog anset for tilstrækkelig i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 74, stk. 2.

Klagefrist

Klagevejledningen i den oprindelige afgørelse var mangelfuld, da den ikke oplyste om klageadgang for personer med en individuel, væsentlig interesse. Dette medførte, at klagefristen blev suspenderet, jf. praksis vedrørende Forvaltningslovens § 25. Fristen begyndte først at løbe, da klagerne modtog korrekt vejledning den 12. juli 2013. Deres klage af 19. juli 2013 var derfor rettidig.

Partshøring

Nævnet vurderede, at klagerne med deres væsentlige og individuelle interesse burde have været partshørt før afgørelsen, jf. Forvaltningslovens § 19. Den manglende partshøring blev dog ikke anset for en væsentlig mangel, der kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Dette skyldtes, at klagernes synspunkter primært vedrørte økonomiske tab og erstatningskrav, som ligger uden for Miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde og derfor ikke ville have ændret sagens udfald. Sådanne krav skal i stedet rejses ved domstolene.