Landsskatteretten: Forskerskatteordning godkendt trods sen pensionsoprettelse

Sagen omhandlede, hvorvidt en klager var berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen i Kildeskatteloven §§ 48 E-F, når vederlagskravet var afhængigt af en Pensionsbeskatningsloven § 53 A-ordning, der formelt først trådte i kraft efter ansættelsens påbegyndelse.

Skattestyrelsen havde afgjort, at klageren ikke opfyldte vederlagskravet i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3, da den nødvendige § 53 A-pensionsaftale først var trådt i kraft den 1. juli 2019, mens ansættelsen var påbegyndt den 24. juni 2019. Skattestyrelsen mente derfor, at klagerens løn skulle beskattes efter de almindelige danske skatteregler.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at vederlagskravet var opfyldt, og at klageren kunne beskattes efter forskerskatteordningen fra den 24. juni 2019. Repræsentanten anførte, at:

• Ansættelseskontrakten, underskrevet den 26. marts 2019, klart specificerede en Pensionsbeskatningsloven § 53 A-ordning fra første ansættelsesdag (24. juni 2019).
• Den formelle forsinkelse i oprettelsen af pensionsordningen til den 1. juli 2019 skyldtes administrative årsager hos pensionsselskabet, som kun kunne oprette ordninger pr. den første i en måned. Dog dækkede den første indbetaling perioden fra den 24. juni 2019.
• Arbejdsgiverens pensionsbidrag på 83.600 kr. årligt (11% af bruttolønnen på 760.000 kr.) skulle medregnes i det kvalificerende vederlag, hvilket bragte den samlede månedlige løn op på 70.300 kr., over det krævede minimum på 66.600 kr. (2019-niveau).
• Pensionsbidragene var løbende beskattet som almindelig løn og korrekt indberettet til e-indkomst.
• Der blev henvist til tidligere Landsskatteretsafgørelser (Journalnr. 18-0002359 og SKM2019.644.LSR), som støttede princippet om, at administrative fejl ikke skulle komme skatteyder til skade, og at det afgørende var den kontraktmæssige ret til vederlaget, ikke det præcise tidspunkt for opfyldelse af kravet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren var omfattet af forskerskatteordningen fra den 24. juni 2019.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klagerens ansættelseskontrakt, underskrevet inden ansættelsesforholdets påbegyndelse, fastslog, at klagerens pensionsordning var omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53 A fra første ansættelsesdag.
• Arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53 A medregnes i vederlagskravet i henhold til Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3.
• Klagerens samlede årlige bruttoløn inklusive pension udgjorde 843.600 kr., svarende til en månedsløn på 70.300 kr. Dette oversteg det gældende minimumslønkrav for 2019 på 66.600 kr. pr. måned.
• Det blev anset for ikke afgørende, hvornår pensionsordningen faktisk blev oprettet formelt, da kontrakten klart angav intentionen.
• Den første indbetaling til pensionsordningen, dateret 1. juli 2019, dækkede perioden fra ansættelsens start den 24. juni 2019 til den 31. juli 2019.

Landsskatteretten konkluderede, at klagerens samlede vederlag i henhold til ansættelseskontrakten opfyldte minimumslønkravet i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3, og at de øvrige betingelser i Kildeskatteloven § 48 E ligeledes var opfyldt.