Afvisning af klage over tilladelse til nedlæggelse af rekreativ forbindelse

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 18. december 2018, der gav tilladelse til at nedlægge en eksisterende rekreativ forbindelse på en ejendom i Stae By, V. Hassing. Ejendommens ejer havde ansøgt om at erstatte den oprindelige sti med en ny forbindelse i det nordlige skel af matriklen, der skulle føre fra en vej til og langs Stae Bæk mod syd til en anden vej.

Kommunens vurdering og klagers indvendinger

Aalborg Kommune vurderede, at den nye forbindelse var et tilfredsstillende alternativ for rekreativ færdsel, da den i det væsentligste havde samme karakter som den oprindelige sti og var af cirka samme længde. Kommunens afgørelse blev truffet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3.

En nabo til ejendommen påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. januar 2019. Klager anførte, at omlægningen reelt var en nedlæggelse af den oprindelige sti, da et brombærkrat gjorde den nye sti vanskelig at færdes på. Klager mente, at den nye sti ville kræve permanent vedligeholdelse for at sikre offentlig adgang, og at kommunen burde have stillet vilkår om tidsubegrænset vedligeholdelse. Derudover klagede naboen over Aalborg Kommunes sagsbehandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse til nedlæggelse af den rekreative forbindelse. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klageberettigelse

Nævnet fandt, at klager ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som fastlægger, hvem der kan klage over afgørelser. Bestemmelsen angiver følgende som klageberettigede:

• Adressaten for afgørelsen
• Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• Offentlige myndigheder
• En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser

Nævnet lagde vægt på, at ejere af omkringliggende ejendomme ikke er klageberettigede, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. På dette grundlag kunne klager ikke anses for klageberettiget i forhold til den påklagede afgørelse. Klagen blev derfor afvist i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Gebyr tilbagebetaling

Som følge af afvisningen af klagen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.