Skønsmæssig forhøjelse pga. lavt privatforbrug og bankindsætninger nedsat og delvist hjemvist

Sagen omhandler Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en selvstændig erhvervsdrivendes indkomst for årene 2015, 2016 og 2017. For 2015 og 2016 var forhøjelsen begrundet i et urealistisk lavt privatforbrug, mens forhøjelsen for 2017 var baseret på store, uforklarlige kontantindsætninger på klagerens private bankkonto.

Klageren anførte, at transaktionerne vedrørte to selskaber, han ejede, og ikke hans personlige økonomi. Skattestyrelsen og senere Landsskatteretten fandt dog, at der var sket en så omfattende sammenblanding af privat- og selskabsøkonomi, at alle aktiviteter måtte henføres til klagerens personlige virksomhed. Klageren havde desuden ikke fremlagt regnskabsmateriale.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for 2015 og 2016, men stadfæstede den for 2017.

Landsskatterettens afgørelse for de enkelte år

For 2015 blev sagen hjemvist, da Skattestyrelsens skøn var for generelt. For 2016 blev forhøjelsen nedsat og baseret på bankindsætninger i stedet for privatforbrug. For 2017 blev forhøjelsen baseret på bankindsætninger stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst, da klageren ikke havde selvangivet resultat af virksomhed eller fremlagt et fyldestgørende regnskabsgrundlag trods opfordringer. Dette er i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Retten lagde til grund, at der var sket en så omfattende sammenblanding af klagerens privatøkonomi og økonomien i selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS, at driften reelt måtte anses for at være foregået i klagerens personlige virksomhed.

Indkomståret 2015

For 2015 tiltrådte Landsskatteretten, at husstandens privatforbrug på 85.540 kr. var usandsynligt lavt, og at der derfor var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. Retten fandt dog, at Skattestyrelsens skøn, som udelukkende var baseret på generelle tal fra Danmarks Statistik, var utilstrækkeligt. Der skulle i stedet foretages et konkret skøn, der tog højde for parrets faktiske boforhold, geografiske placering (Syddanmark) og privatforbrug i de omkringliggende år.

Sagen for 2015 blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for en ny, konkret skønsmæssig ansættelse.

Indkomståret 2016

Landsskatteretten korrigerede Skattestyrelsens privatforbrugsberegning for 2016. Efter korrektionen udgjorde husstandens privatforbrug 303.397 kr., hvilket retten ikke fandt var usandsynligt lavt. Grundlaget for skønnet kunne derfor ikke være privatforbrugets størrelse.

I stedet baserede retten sin afgørelse på de uforklarlige indsætninger på klagerens bankkonto på 79.009 kr. Disse blev anset for omsætning i den personlige virksomhed. Med fradrag for moms og et skønnet varekøb på 40 % blev overskuddet beregnet således:

• Omsætning inkl. moms: 79.009 kr.
• Omsætning ekskl. moms: 63.207 kr.
• Skønnet varekøb (40%): 25.283 kr.
• Skattepligtigt overskud: 37.924 kr.

Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen for 2016 fra 62.000 kr. til 37.924 kr.

Indkomståret 2017

For 2017 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse. Retten var enig i, at de betydelige bankindsætninger på 411.941 kr. (329.553 kr. ekskl. moms) skulle betragtes som skattepligtig omsætning i klagerens personlige virksomhed, jf. Statsskatteloven § 4. Retten fandt heller ikke grundlag for at ændre det skønnede fradrag for varekøb på 40 %, som var baseret på branchegennemsnit. Forhøjelsen på 197.732 kr. blev derfor fastholdt.