Klage over Hørsholm Kommunes dispensation til overskridelse af bebyggelseshøjde

Hørsholm Kommune meddelte den 22. november 2018 dispensation fra lokalplan nr. 162, etageboliger på [vejnavn1], til overskridelse af den tilladte bebyggelseshøjde. Dispensationen vedrørte opførelse af 8 tagboliger med tagterrasser på en eksisterende bygning på ejendommen [adresse1], [adresse2], [adresse3], [adresse4], [matrikel1] Rungsted By, Rungsted. En beboer i ejendommen klagede den 18. december 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen, med hovedpunkter om manglende hjemmel til dispensationen og manglende naboorientering.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 162, vedtaget den 29. maj 2017, og ligger i lokalplanens byggefelt A. Lokalplanens formål er at fastlægge retningslinjer for bebyggelsens omfang og placering, udlægge området til boligformål og liberalt erhverv, samt sikre parkeringspladser og fælles opholdsarealer. Lokalplanens § 6.2 fastsætter, at bebyggelsen i byggefelt A må opføres i op til 5 etager med en maksimal topkote på 36,5, svarende til en maksimal bebyggelseshøjde på 17 meter.

Forløbet før kommunens afgørelse

Kommunen modtog den 24. november 2017 en ansøgning om byggetilladelse til 8 nye tagboliger med tagterrasser og 4 taghuse til teknik på en eksisterende 4-etagers ejendom. Efter en naboorientering den 19. april 2018, som resulterede i indsigelser, revurderede ansøgeren projektet, og en ny ansøgning blev indsendt.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Den 22. november 2018 gav Hørsholm Kommune byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens § 6.2. Dispensationen tillod ventilationsaggregater og rør at overskride den tilladte højde med 250 mm, og en trappeopgang med røgventilation at overskride med 150 mm over en strækning på 2,53 m. Kommunen begrundede, at der var tale om mindre overskridelser af ubetydeligt omfang, som ikke ville være usædvanlige eller til gene for omkringliggende ejendomme. Kommunen vurderede desuden, at dispensationen ikke stred mod lokalplanens principper, og at der på grund af det ubetydelige omfang ikke skulle foretages naboorientering efter Planlovens § 20, stk. 2, nr. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at de fire ventilationsaggregater med rør ville overskride den tilladte højde med 25 cm, og taglemmen med røgventilation med 15 cm. Klageren gjorde gældende, at en numerisk fastsat grænseværdi som topkoten i lokalplanens § 6.2 måtte anses for principiel, og at kommunen derfor ikke havde hjemmel til at dispensere efter Planlovens § 19. Desuden fastholdt klageren, at der skulle have været foretaget naboorientering, da beboerne havde en klar interesse i dispensationen, og at kommunen ikke kunne undlade orientering baseret på et skøn.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den ved beregning af bygningers højde kan se bort fra trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg og skorstene af sædvanligt omfang, jf. Bygningsreglementet. Kommunen oplyste, at forholdet omkring skorstene, som klageren også havde påpeget, ville blive behandlet særskilt. Kommunen vurderede, at lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser i §§ 1 og 3 ikke var i strid med dispensationen fra højdebestemmelserne i § 6.2, og at § 6.2 ikke var en del af planens principper. Kommunen mente derfor at have hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1 til at meddele dispensationen. Vedrørende naboorientering fastholdt kommunen, at overskridelserne var af underordnet betydning og derfor ikke krævede fornyet naboorientering efter Planlovens § 20, stk. 2.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hørsholm Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 162. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at dispensere og overholdelse af regler om naboorientering. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til klagepunktet vedrørende skorstenenes højde, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom og ville behandle det særskilt.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende i henhold til Planlovens § 18. Da lokalplanens § 6.2 fastsætter en maksimal bebyggelseshøjde på 17 meter, og de ansøgte ventilationsaggregater og rør samt trappeopgangen med røgventilation ville overskride denne højde, fandt nævnet, at forholdet krævede dispensation i henhold til Planlovens § 19. Nævnet lagde til grund, at "bebyggelseshøjde" i lokalplanen betød den samlede højde, inklusiv bygningselementer, der normalt ikke medregnes i bygningshøjden efter Bygningsreglementet.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper. Nævnet fandt ikke, at dispensationen fra lokalplanens § 6.2 stred mod planens principper, da lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 ikke specifikt henviser til højdebestemmelsen, og bestemmelsen i øvrigt ikke er af en sådan karakter, at den kan anses for at være en del af planens principper. Selve den skønsmæssige vurdering af dispensationen kunne ikke efterprøves af nævnet.

Naboorientering

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde overholdt Planlovens § 20, stk. 1 om naboorientering. Kommunen havde undladt fornyet naboorientering med henvisning til undtagelsen i Planlovens § 20, stk. 2, da de skønnede, at overskridelserne var af underordnet betydning. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering var af underordnet betydning. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet vedrørende naboorientering.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.