Klage over Ringsted Kommunes afgørelse om byggeret uden landzonetilladelse

Ringsted Kommune vurderede den 19. marts 2018 i et internt notat, at opførelse af en maskinhal på 264 m², en ridehal på 1.296 m² og et stuehus på 209 m² på [adresse1] var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 og derfor ikke krævede landzonetilladelse.

En nabo indgav klage over denne afgørelse til Planklagenævnet den 6. december 2018. Klageren, der bor cirka 140 meter fra byggeriet, udtrykte primært bekymring over gener fra refleksioner fra ridehallens tag, dens placering og størrelse, samt den manglende naboorientering og landzonetilladelse.

Klageren oplyste, at omfanget af byggeriet blev tydeligt, da spærene til ridehallen blev rejst i august eller september 2018. En video optaget den 1. oktober 2018 dokumenterede byggeriets massive omfang og refleksionerne fra taget. Efter en telefonsamtale med kommunen, hvor klageren blev oplyst om klagemuligheden, anmodede klageren om aktindsigt i slutningen af oktober og modtog den 12. november 2018. Herefter besluttede klageren at indgive klage.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet.

Regler for klagefrist

En kommunes afgørelse om, at et forhold er umiddelbart tilladt efter planloven, kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. For klagere, der ikke er parter i sagen, regnes klagefristen fra det tidspunkt, hvor det påtænkte arbejde er så fremskredent, at det er muligt at indse omfanget og karakteren af forholdet.

Vurdering af partsstatus

Planklagenævnet fandt ikke, at klageren havde partsstatus i sagen om opførelse af bygningerne. Nævnet lagde vægt på, at klageren bor cirka 140 meter fra byggeriet, og at de påberåbte gener i form af refleksioner og visuelle gener ikke blev anset for at være så væsentlige, at de medførte partsstatus. Naboskab alene er ikke tilstrækkeligt til at opnå partsstatus.

Klagefristens anvendelse i den konkrete sag

Kommunens notat af 19. marts 2018 blev anset for en afgørelse efter planloven. Planklagenævnet vurderede, at klagefristen senest skulle beregnes fra den 1. oktober 2018. På dette tidspunkt havde klageren optaget en film, der tydeligt viste byggeriets omfang og refleksionerne fra taget, hvilket indikerede, at klageren da måtte have indset byggeriets karakter og omfang. Det forhold, at klageren anmodede om aktindsigt den 12. november 2018, ændrede ikke på nævnets vurdering af, hvornår omfanget var indset.

Klagefristen udløb derfor senest den 29. oktober 2018. Da klagen blev indgivet den 6. december 2018, var den indgivet for sent. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto.