Indgangsværdi af kapitalandele ved tilflytning – Goodwillberegning baseret på ét årsregnskab

Sagen omhandlede fastsættelsen af indgangsværdien for kapitalandele i [virksomhed1] ApS, da klageren flyttede tilbage til Danmark den 1. maj 2017 og blev fuldt skattepligtig i henhold til Kildeskatteloven § 1. Klageren ønskede at få fastlagt indgangsværdien i overensstemmelse med Aktieavancebeskatningsloven § 37, som fastslår, at aktier, der ikke tidligere har været omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Klageren havde beregnet indgangsværdien for [virksomhed1] ApS til 4.292.563 kr., primært baseret på en goodwillberegning for datterselskabet [virksomhed3] ApS. Beregningen var foretaget med udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill. Klageren argumenterede for, at da den reelle handelsværdi ikke var kendt, skulle disse vejledende hjælperegler anvendes.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen godkendte ikke den beregnede goodwillværdi på 4.279.161 kr. for [virksomhed3] ApS. Deres primære indvendinger var:

• Goodwillberegningen var baseret på kun ét regnskabsår (16 måneder) i stedet for de vejledende tre regnskabsår, som TSS-cirkulære 2000-10 forudsætter. Skattestyrelsen mente, at den vægtede gennemsnitsindtjening ikke var korrekt beregnet, da den ikke fulgte cirkulærets anvisning om at dividere med 6.
• Skattestyrelsen anførte, at det var tvivlsomt, om et så nyt selskab kunne have oparbejdet en så høj goodwill, og bemærkede, at en senere goodwillberegning for samme selskab to år senere (pr. 1. maj 2019) viste en markant lavere værdi (1.330.376 kr.), hvilket styrkede formodningen om, at den første vurdering var for høj.

Klagerens argumentation

Klageren fastholdt, at goodwillberegningen var korrekt og anførte følgende:

• TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 5, angiver, at anvisningen skal anvendes med ”fornødne tilpasninger”, hvis der ikke foreligger tre regnskabsår. Klageren mente, at Skattestyrelsens reduktion af resultatet til 1/3 var matematisk ukorrekt og ikke en ”fornøden tilpasning”.
• Klageren fremhævede, at [virksomhed3] ApS havde en nettoomsætning på over 60 mio. kr. og en betydelig kundekreds (23 leasingkunder), hvilket understøttede eksistensen af en betydelig goodwill. En saldoliste over debitorer blev fremlagt som bevis.
• Klageren afviste, at goodwillværdien fra 2019 kunne bruges til at vurdere værdien i 2017, da der var to år imellem, og vurderingen skulle baseres på de informationer, der var tilgængelige på tilflytningstidspunktet.
• Klageren henviste til forarbejderne til L183 (2016/2017), som lovfæstede TSS-cirkulærerne og placerede bevisbyrden hos Skattestyrelsen for at godtgøre, at en værdiansættelse efter cirkulærerne ikke gav et retvisende udtryk for handelsværdien. Klageren mente, at Skattestyrelsen ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at den beregnede indgangsværdi for [virksomhed1] ApS ikke kunne godkendes. Afgørelsen bygger på princippet i Aktieavancebeskatningsloven § 37, hvorefter aktier, der ikke tidligere har været omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for indtræden af fuld skattepligt til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 9.

Retten fandt, at den af klageren beregnede goodwillværdi for [virksomhed3] ApS pr. 1. maj 2017 ikke var et egnet udtryk for anparternes handelsværdi. Dette blev begrundet med følgende:

• Beregningen var baseret på et enkelt årsregnskab, der dækkede mere end 12 måneder, i stedet for de vejledende tre regnskabsår som angivet i TSS-cirkulære 2000-10.
• Der var ikke foretaget de fornødne tilpasninger i beregningsmodellen, hvilket betød, at beregningen ikke var i overensstemmelse med den vejledende anvisning i TSS-cirkulære 2000-10.
• Det var ikke tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet havde oparbejdet en kundekreds eller forretningsforbindelser, der kunne understøtte det fremkomne resultat af goodwillberegningen. Den fremlagte saldoliste over debitorer viste fakturabeløb, men understøttede ikke i sig selv det beregnede resultat.

Landsskatteretten afviste desuden den subsidiære påstand om at fastsætte goodwill til et lavere beløb, da Landsskatteretten ved klagebehandling af et bindende svar kun kan træffe afgørelse på det grundlag, der forelå ved forhåndsbeskedens afgivelse, og formuleringen af anmodningen om bindende svar ikke kan ændres efterfølgende. Retten bemærkede endvidere, at lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017 (vedtaget som lov nr. 683 af 8. juni 2017) trådte i kraft den 1. juli 2017 med virkning for overdragelser, der skete fra denne dato, hvilket var efter den relevante tilflytningsdato i sagen.