Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Tilsidesættelse af overdragelse mellem hovedanpartshaver og selskab

Sagen omhandler beskatning af fri bil for en direktør og hovedanpartshaver i et selskab. Klageren blev forhøjet i sin personlige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 vedrørende værdien af en fri bil (Audi A6), som selskabet havde stillet til rådighed.

Sagens faktum

Selskabet anskaffede en Audi A6 i juni 2016 for 668.580 kr. Bilen blev første gang indregistreret i marts 2013. Klageren har siden anskaffelsen været beskattet af fri bil. I september 2017 solgte selskabet bilen til klageren for 375.000 kr. (svarende til en vurdering fra en tredjepart). Blot 40 dage senere, i november 2017, tilbagekøbte selskabet bilen fra klageren for 370.000 kr. Der blev foretaget ejerskifte på motorkontoret ved begge handler, og beløbene blev betalt. Klageren havde rådighed over bilen både før, under og efter disse handler.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen forhøjede klagerens indkomst, da de mente, at handlerne mellem klageren og selskabet alene var foretaget for at opnå et lavere beskatningsgrundlag for fri bil. De henviste til, at den korte periode, hvor klageren ejede bilen, og den fortsatte rådighed over bilen, indikerede, at handlerne ikke var reelle eller på sædvanlige og markedsmæssige vilkår. Skattestyrelsen anførte, at handlen mellem interesseforbundne parter skulle vurderes samlet, og at det var usædvanligt, at en bil handles og tilbagekøbes så hurtigt. De henviste til SKM2019.150.BR og SKM2006.402HR for at underbygge, at der kan bortses fra overdragelser uden forretningsmæssig begrundelse. Skattestyrelsen beregnede en markedspris på 474.923 kr. for bilen, hvilket var ca. 100.000 kr. højere end den pris, klageren købte bilen for, og argumenterede for, at dette ikke var markedsmæssigt. De fastholdt, at bilens beskatningsgrundlag fortsat skulle være selskabets oprindelige anskaffelsessum på 668.580 kr.

Skattestyrelsens forhøjelse af værdi af fri bil var som følger:

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af den forhøjede værdi af fri bil. Klageren fastholdt, at alle tidligere argumenter var gældende, og fandt det uforståeligt, at Skattestyrelsen tilsidesatte byretsdommen SKM2019.5.BR, som klageren mente var 100 % analog med de faktiske forhold i sagen. Klageren fremhævede, at der ikke var formelle fejl, da bilens ejerskab var omregistreret, og der var sket reel betaling ved både salg og køb. Klageren mente, at alt var gennemført både reelt og med indhold.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse, fastsættes i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5. For biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at handler mellem interesseforbundne parter kræver, at overdragelsen sker på sædvanlige og markedsmæssige vilkår, og at handlen har været reel. Bevisbyrden herfor påhviler de nærtstående parter. Retten henviste til Byrettens afgørelse af 3. januar 2019 (SKM2019.150.BR), hvor den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes, da handlerne ikke var reelle, og til Byrettens afgørelse af 30. november 2018 (SKM2019.5.BR), hvor overdragelserne blev anset for reelle og forretningsmæssigt begrundede.

I den foreliggende sag fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå holdepunkter for, at handlerne den 29. september 2017 (selskabets salg til klageren) og den 8. november 2017 (selskabets tilbagekøb) havde et reelt indhold. Retten lagde vægt på følgende:

• Handlerne lå tidsmæssigt tæt på hinanden (40 dage).
• Klageren havde rådighed over bilen både før købet og efter tilbagesalget.
• Det egentlige formål med handlerne var at nedbringe beskatningsgrundlaget fra 668.580 kr. til 370.000 kr.
• Den fremlagte vurdering fra en tredjepart understøttede ikke, at handlerne skete på sædvanlige og markedsmæssige vilkår eller var reelt begrundede overdragelser.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at handlerne var indgået på sædvanlige og markedsmæssige vilkår, eller at de var udtryk for en reel handel. Den omstændighed, at bilen blev omregistreret og beløbene betalt, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Sagen kunne ikke sidestilles med SKM2019.5.BR, da der i nærværende sag ikke var fremført holdepunkter for, at overdragelserne var foretaget ud fra selskabets driftsmæssige forhold.

Konklusion

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvilket betyder, at den oprindelige anskaffelsespris på 668.580 kr. skal anvendes ved fastsættelse af bilens skattepligtige værdi for fri bil.