Stadfæstelse af afgørelse om offentlig adgang ad markvej

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 8. oktober 2018. Kommunen havde fundet, at skiltning, der hindrede offentlighedens adgang ad en markvej på en ejendom i Sigerslevøster By, Strø, var ulovlig. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 15. oktober 2018.

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 9,7 ha i landzone, der fungerer som stutteri og hestepension. Den omhandlede markvej, der fremgår af luftfotos fra 1954 og frem samt af ældre kort, løber gennem ejendommen og forbinder to andre veje, [vej1] og [vej2]. Skiltene med teksten ”Privat grund – Ingen adgang for uvedkommende” var placeret på den nordligste del af ejendommen ved [vej1].

Kommunens afgørelse og klagers indsigelser

Hillerød Kommune varslede den 15. marts 2018 et påbud om at fjerne forbudsskiltene. Klager gjorde indsigelse med henvisning til, at offentlig færdsel var til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, især i forbindelse med tilridning af heste, og udgjorde en sikkerhedsrisiko. Klager anførte også, at færdslen generede privatlivets fred, da vejen løb tæt på beboelsen og staldene, og opfattede området som en privat gårdsplads.

Kommunen vurderede, at vejen var en gennemgående privat vej og ikke en gårdsplads, baseret på stiregistre og luftfotos. Kommunen lagde vægt på, at hensynet til lokalbefolkningens færdsel vejede tungere end hesteerhvervet, især da der ikke var en alternativ rute for gående og cyklister uden at skulle ud på en befærdet vej. Kommunen henviste til tidligere praksis, hvor offentlig adgang ikke var fundet at være tilstrækkelig gene for stutteridrift. Vedrørende privatlivets fred vurderede kommunen, at vejen løb i kanten af haven og mellem driftsbygninger og beboelse, og at der var mulighed for at etablere mere skærmende beplantning. Kommunen tilbød også en omlægning af stien som alternativ, hvilket klager afviste.

Kommunen meddelte den 8. oktober 2018 påbud om at fjerne skiltene, idet adgangen til at forbyde færdsel er en undtagelse fra lovens hovedprincip om offentlig adgang i det åbne land.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse om, at hindringen af offentlighedens adgang ad markvejen var ulovlig. Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, som fastslår, at adgang til fods og på cykel ad veje og stier i det åbne land kun kan forbydes under særlige omstændigheder.

Vurdering af vejens karakter

Nævnet vurderede, at vejen på klagers ejendom var et gennemgående vejforløb. Dette blev begrundet med, at vejen ikke endte i klagers gårdsplads, men fortsatte hen over ejendommen forbi bygningerne og var forbundet til det øvrige sti- og vejnet i området. Skiltene med teksten ”Privat grund – ingen adgang for uvedkommende” blev anset for at være ”skræmmeskiltning”, hvilket efter praksis betragtes som en hindring af offentlighedens adgang og dermed i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.

Vurdering af gener for erhvervsmæssig udnyttelse og privatlivets fred

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at det var påvist, at færdslen på vejen ville medføre sådanne gener for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, at det kunne tilsidesætte hensynet til offentlighedens adgangsmuligheder. Nævnet henviste til, at det ikke er tilstrækkeligt med visse gener, og at generne skal være objektivt konstaterbare, hvilket ikke var tilfældet her. Endvidere fandt nævnet, af de grunde kommunen havde anført, at vejen ikke i særlig grad generede privatlivets fred. Kommunens tilsynsafgørelser efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 kan ikke påklages for så vidt angår påbuddets indhold, men kun fortolkningen af lovgrundlaget.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.