Skattepligt af pengeoverførsler og bankindsætninger - Landsskatterettens afgørelse i **LSR 19-0071382**

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015. Forhøjelserne skyldtes dels pengeoverførsler til udlandet via en pengeoverførselsvirksomhed, dels indsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen anså for ikke-selvangiven indkomst. Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at der var tale om identitetstyveri i forbindelse med pengeoverførslerne, og at bankindsætningerne stammede fra skattefrie kilder som indsamlinger, salg af privat indbo og lån. Klageren gjorde desuden gældende, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt de formelle frister for skatteansættelse for indkomståret 2014.

Faktiske omstændigheder

Klageren, der er indrejst fra Eritrea, drev en virksomhed inden for oversættelse og tolkning. Skattestyrelsen indledte sagen som del af et projekt om pengeoverførsler og konstaterede, at klageren i 2014 og 2015 havde foretaget henholdsvis 6 og 4 pengeoverførsler til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed2] ApS, totaling 208.627 kr. i 2014 og 137.274 kr. i 2015. Klagerens navn, adresse og ID-oplysninger (sundhedskort og kørekort) fremgik af overførselsbilagene, selvom disse ikke var underskrevet af klageren. Klageren anmeldte identitetstyveri til politiet, men sagen blev henlagt grundet manglende beviser. Klageren forklarede, at hendes tidligere kæreste, der manglede gyldig legitimation, havde anvendt hendes ID-oplysninger til at sende indsamlede penge til Eritrea. Finanstilsynet havde i 2013 udarbejdet en redegørelse, der kritiserede [virksomhed2] ApS's utilstrækkelige procedurer for hvidvask og kundelegetimation.

Derudover havde Skattestyrelsen identificeret en række indsætninger på klagerens bankkonti, totaling 74.037 kr. i 2014 og 80.830 kr. i 2015, som ikke var selvangivet. Klageren forklarede, at disse indsætninger stammede fra forskellige kilder, herunder indsamlinger til kirkelige arrangementer og nødhjælp (f.eks. en kidnapningssag i Libyen og en begravelse i hjemlandet), salg af en brugt sofa, tilbagebetaling af et lån og overførsler fra hendes bror i USA. For nogle indsætninger kunne klageren ikke redegøre nærmere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens indkomst med de fulde beløb for både pengeoverførsler og bankindsætninger. De afviste klagerens forklaring om identitetstyveri, da politianmeldelsen ikke var underbygget af en afgørelse, der dokumenterede misbrug. De fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at midlerne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie kilder. Vedrørende fristerne for indkomståret 2014, som var udløbet, påberåbte Skattestyrelsen sig Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 om grov uagtsomhed. De argumenterede for, at et fornyet forslag til afgørelse, der indeholdt nye oplysninger indhentet på klagerens anmodning, startede en ny frist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, og at afgørelsen derfor var truffet inden for fristen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1. Bevisbyrden for, at overførte beløb stammer fra beskattede eller skattefrie midler, påhviler klageren, især når der er tale om væsentlige beløb. Klagerens forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. praksis som SKM2013.389.ØLR og SKM2008.905.HR.

Pengeoverførsler til udlandet i indkomstårene 2014 og 2015

Landsskatteretten fastholdt Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende pengeoverførslerne på 208.627 kr. i 2014 og 137.274 kr. i 2015. Retten lagde vægt på følgende:

• Klagerens navn og adresse fremgik af overførselsbilagene fra pengeoverførselsvirksomheden.
• Klagerens identifikationsoplysninger (kørekort og sygesikringsbevis) var anvendt ved overførslerne.
• Den manglende underskrift på bilagene blev ikke tillagt betydning, da virksomheden ikke krævede dette.
• Politiet havde henlagt klagerens anmeldelse om identitetstyveri grundet manglende beviser, og en anmeldelse alene udgør ikke tilstrækkelig dokumentation.
• Klageren havde ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de overførte midler stammede fra allerede beskattede midler eller indsamlinger, da de fremlagte erklæringer vedrørte indkomståret 2013.

Indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2014 og 2015

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 og nedsatte forhøjelsen med 30.000 kr., mens afgørelsen for 2015 blev stadfæstet. Dette skyldtes, at klageren havde dokumenteret, at en indsætning på 30.000 kr. den 5. marts 2014 var en overførsel mellem klagerens egne bankkonti og dermed ikke skattepligtig. For de resterende indsætninger på 44.037 kr. i 2014 og 80.830 kr. i 2015 fandt retten, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene var skattefri indkomst. Klagerens forklaringer om lån, salg af indbo eller indsamlinger var ikke underbygget af objektive kendsgerninger som lånedokumenter eller salgsdokumentation. Disse beløb blev derfor anset for skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4.

Formelle fristregler

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var gyldig, og at fristerne for ekstraordinær genoptagelse var overholdt for indkomståret 2014. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de store beløb, hvilket berettigede ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• Skattestyrelsen havde modtaget nye oplysninger (kvitteringer og ID-oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden) efter det første forslag til afgørelse. Disse oplysninger var af væsentlig betydning og til ugunst for klageren, hvilket nødvendiggjorde et nyt forslag til afgørelse.
• Det nye forslag af 18. marts 2019, som udtrykkeligt erstattede det tidligere forslag af 9. januar 2019, startede en ny 6-måneders varslingsfrist og en 3-måneders ansættelsesfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Da afgørelsen blev truffet den 14. maj 2019, var fristen overholdt.