Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende sprogkrav til obligatorisk fødevareinformation. Sagen omhandlede en virksomhed, der skiltede med information om allergene ingredienser på et engelsk menukort uden tilsvarende information på dansk. Fødevarestyrelsen havde tidligere vejledt om forholdet den 27. november 2017.
Ved et kontrolbesøg den 5. december 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomhedens menukort, som var på engelsk, oplyste, at information om allergener kunne fås ved forespørgsel, men denne oplysning manglede på dansk. Styrelsen indskærpede mundtligt, at skiltning med information om allergene ingredienser skal være på dansk, hvilket medførte en gebyrbelagt opfølgende kontrol. Indskærpelsen blev givet med hjemmel i Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 1 og Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 3.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 12. december 2018. Klager anførte, at de ikke var blevet oplyst om, at skiltet skulle være på dansk, og at den tidligere kontrolrapport ikke specificerede dette. Virksomheden mente derfor, at indskærpelsen var urimelig.
Klager fremhævede desuden, at de driver en vegansk restaurant, der specialiserer sig i gæster med allergier og specielle kostkrav. Virksomhedens medarbejdere er uddannet i at håndtere allergi-bestillinger, og der foreligger en detaljeret allergiliste. Klager oplyste, at skiltet straks blev ændret til dansk efter kontrolbesøget den 5. december 2018.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at manglende kendskab til reglerne om sprog for obligatorisk fødevareinformation ikke kan ændre sagens resultat. Styrelsen henviste til, at det er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 17, stk. 1. Fødevarestyrelsen bemærkede, at tidligere kontrolbesøg er stikprøvekontroller og ikke kan tolkes som en godkendelse af forhold, der ikke blev påtalt. Styrelsen anførte også, at selvom personalet er uddannet i allergi-håndtering, ændrer det ikke ved kravet om dansk skiltning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 5. december 2018, dog med en ændring i indskærpelsens ordlyd. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Nævnet begrænsede sin prøvelse til rigtigheden af den indskærpede bestemmelse og klagers overholdelse af krav til oplysning om allergener, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde indskærpet den forkerte bestemmelse. De konstaterede forhold udgjorde ikke en overtrædelse af Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 1 og Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 13, stk. 3, men derimod af Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 3, stk. 1, som vedrører sprogkrav til obligatorisk fødevareinformation. Denne fejl havde dog ikke konkret betydning for klagers forståelse af overtrædelsen og medførte derfor ikke ugyldighed.
Nævnet vurderede, at selvom klager havde skiltet med information om allergener, overholdt denne skiltning ikke sprogkravene. Obligatorisk fødevareinformation skal være anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, jf. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 3, stk. 1. Engelsk blev ikke anset for at opfylde dette krav.
Nævnet fastslog, at ukendskab til reglerne ikke fritager virksomheden for sin forpligtelse til at overholde fødevarelovgivningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 17, stk. 1. Det forhold, at virksomheden efterfølgende rettede op på forholdene, ændrede ikke ved, at der var tale om en overtrædelse på kontroltidspunktet. Ligeledes kunne virksomhedens uddannede personale eller detaljerede allergiliste ikke fravige sprogkravet i Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer § 3, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 5. december 2018 med den ændrede ordlyd: ”Skiltning med at information om allergene ingredienser kan fås ved henvendelse til personalet skal være på dansk.”
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.


Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en opskæringsvirksomhed for overtrædelse af reglerne for ekspo...
Læs mere
En virksomhed i Tønder Kommune påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende bekæmpelse af skadegørere, beskytte...
Læs mere