Skattepligt af udbetaling fra schweizisk pensionsordning - manglende dokumentation for manglende fradragsret

Sagen omhandler beskatning af en schweizisk pensionsudbetaling til en klager, der flyttede til Danmark i 2015 og blev fuldt skattepligtig. Klageren modtog i 2016 en udbetaling på 119.262,20 CHF fra en privat pensionsordning tegnet hos [virksomhed1] i 1997. Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 851.986 kr. med henvisning til Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5.

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med en formodningsregel, der tilsiger, at der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, medmindre det modsatte kan dokumenteres. Da klageren ikke havde fremsendt den anmodede blanket 07.062 eller anden tilstrækkelig dokumentation, anså Skattestyrelsen beløbet for skattepligtigt. Skattestyrelsen afviste også klagerens argument om, at et tidligere brev fra SKAT af 14. september 2016, der meddelte, at sagen var afsluttet, skabte en berettiget forventning om skattefrihed, da brevet alene var en registrering.

Klageren påstod principalt, at det var sandsynliggjort og dokumenteret, at der ikke havde været fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen i Schweiz i perioden 1997-2015. Klageren fremlagde udskrifter fra det schweiziske skattesystem og årsopgørelser for at underbygge dette. Subsidiært påstod klageren, at omregningen af det samlede beløb til beskatning skulle udgøre 624.444 kr., da omregningen skulle foretages af hvert års indbetaling med valutakursen for september i det pågældende år, og ikke med kursen på udbetalingstidspunktet. Klageren argumenterede for, at Skattekontrolloven § 3 C, stk. 7 ikke var relevant, da den omhandler selvstændig erhvervsvirksomhed, og at et krone-for-krone-princip skulle anvendes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke havde været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen i [virksomhed1]. Retten lagde vægt på, at det fremsendte materiale, herunder udskrift fra det schweiziske skattesystem fra 1996-1998 og senere materiale som police, årsopgørelse for 2015, og årsoversigt over løn, ikke godtgjorde, at der ikke havde været fradrags- eller bortseelsesret for indskud på pensionsordningen. Specifikt blev det bemærket, at årsoversigten over løn alene indeholdt en opgørelse over klagerens skattepligtige løn uden oplysninger om pensionsbidrag, og der var ikke fremlagt specificerede lønsedler eller skatteopgørelser, der kunne bevise den manglende fradragsret.

Retten afviste også, at en bekræftelse fra [forening1] eller det forhold, at privatpersoner i Schweiz ikke har pligt til at gemme regnskabs- og skattepapirer, kunne føre til et andet resultat.

Omregning til danske kroner

Vedrørende omregningen til danske kroner fandt retten, at Skattekontrolloven § 3 C, stk. 7 ikke fandt anvendelse, da bestemmelsen omhandler selvstændig erhvervsvirksomhed. I stedet skulle omregningen ske efter den officielle valutakurs på erhvervelsestidspunktet, hvilket i dette tilfælde var udbetalingstidspunktet.

Konklusion

Landsskatteretten fastslog, at klageren i medfør af Statsskatteloven § 4 og Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5 måtte anses for indkomstpligtig af beløbet på 125.684 CHF, svarende til 851.986 kr. Klageren fik credit-lempelse for den skat, der var betalt i Schweiz, på 56.840 kr.

Endvidere bemærkede retten, at klagerens opfattelse af, at sagen var afsluttet på baggrund af et tidligere brev fra Skattestyrelsen af 14. september 2016, ikke kunne føre til et andet resultat, da brevet alene omhandlede en registrering i Skattestyrelsens systemer og ikke en vurdering af den skattemæssige virkning.