Afmeldelse af momsregistrering for selskab uden leverancer eller reelt hjemsted i Danmark

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab, der udelukkende handlede med varer mellem udlandet (køb i EU, salg til Rusland) uden fysisk leverance i Danmark, med rette havde fået sin momsregistrering afmeldt af Skattestyrelsen.

Selskabet var stiftet i Danmark og havde adresse hos direktøren, som også ejede og drev en række andre selskaber. Selskabet havde ingen ansatte, men købte administrative ydelser af et andet selskab ejet af samme direktør. Selskabet havde indsendt negative momsangivelser og fået udbetalt købsmoms.

Skattestyrelsen afmeldte selskabets momsregistrering med henvisning til, at selskabet hverken var reelt etableret eller havde leverancer i Danmark, jf. Momsloven § 49, stk. 1. Skattestyrelsen mente, at selskabet reelt blev drevet fra udlandet, og at de administrative opgaver udført i Danmark ikke var tilstrækkelige til at statuere et fast forretningssted.

Selskabet argumenterede for, at den reelle ledelse fandt sted i Danmark, da direktøren var dansk, boede her og traf de væsentlige beslutninger herfra. De administrative funktioner, som var nødvendige for driften, blev ligeledes udført i Danmark.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt det ikke dokumenteret, at selskabets reelle ledelse blev udøvet fra Danmark. En postadresse, danske bankkonti og administrative ydelser købt fra en tredjepart var ikke tilstrækkeligt til at anse selskabet for at have etableret et momsmæssigt hjemsted i Danmark. Da selskabet hverken havde leverancer eller var etableret i landet, var betingelserne for momsregistrering ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde afmeldt selskabets momsregistrering. Afgørelsen afhang af, om selskabet kunne anses for at være etableret i Danmark i momslovens forstand, da det var ubestridt, at selskabet ingen leverancer havde i landet.

Retten henviste til de centrale bestemmelser i Momsloven § 47 om registreringspligt og Momsloven § 49, stk. 1, som fastslår, at afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, ikke kan registreres.

For at vurdere, om selskabet havde etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed i Danmark, anvendte Landsskatteretten kriterierne fra momsforordningens artikel 10 og EU-Domstolens praksis, herunder sag C-73/06 Planzer. Vurderingen omfatter faktorer som:

• Stedet for selskabets centrale administration
• Hvor ledelsen træffes og forretningspolitikken fastlægges
• Lederes bopæl, bogføringsarkivers placering og hvor finansielle transaktioner foretages

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke opfyldte kravene for at have et momsmæssigt hjemsted i Danmark. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Selskabet havde ingen ansatte og var ikke registreret for A-skat eller AM-bidrag.
• De administrative opgaver blev varetaget af en tredjepart ([virksomhed2] ApS).
• En postadresse alene er ikke tilstrækkeligt til at udgøre et fast forretningssted, jf. momsforordningens artikel 10, stk. 3.
• Selskabets direktør var ulønnet, og hans deltagelse i driften var begrænset og udokumenteret. Hans mange andre direktør- og bestyrelsesposter svækkede betydningen af hans rolle i selskabet.
• Det var ikke dokumenteret, at selskabets reelle ledelse blev udøvet fra Danmark.

Samlet set konkluderede Landsskatteretten, at selskabet hverken havde hjemsted eller leverancer i Danmark. Derfor var betingelserne for momsregistrering ikke opfyldt. Skattestyrelsens afgørelse om at afmelde selskabets momsregistrering i henhold til Momsloven § 49, stk. 1, 3. pkt. blev stadfæstet.