Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst og fradrag for udenlandske renteudgifter

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, baseret på en række indsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen anså for skattepligtig indkomst. Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for udenlandske renteudgifter i 2017.

Klageren gjorde gældende, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler eller var lån, og fremlagde omfattende dokumentation, herunder låneaftaler, lønsedler, provenu fra hussalg og kontoudskrifter fra flere banker. Klageren anførte, at lån kan aftales mundtligt, og at der var en reel tilbagebetalingsforpligtelse, dokumenteret ved faktiske tilbagebetalinger. For renteudgifterne fastholdt klageren retten til fradrag for renter afholdt i forbindelse med et lån fra [finans5], og korrigerede det oprindeligt angivne beløb.

Skattestyrelsens oprindelige afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 162.706 kr. i 2016 og 589.734 kr. i 2017. Begrundelsen var, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler, og at der ikke var indsendt tilstrækkelig dokumentation for lånene. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1 vedrørende skattepligt af indkomst og selvangivelsespligt. For renteudgifterne blev fradrag nægtet på grund af manglende dokumentation for et lån i Norge.

Klagerens dokumentation og anbringender

Klagerens repræsentant fremlagde detaljeret dokumentation for de enkelte indsætninger:

• Lån fra [finans5]: Dokumentation for to lånebeløb på henholdsvis 98.000 kr. (2016) og 210.000 kr. (2017) via låneaftaler og udbetalingsudskrifter.
• Lån fra [finans4]: Dokumentation for et lån på 30.000 kr. (2016) med låneaftale og overførselsudskrifter.
• Hussalg: Provenu på 80.000 kr. (2017) fra salg af ejendom, dokumenteret med salgsprovenu og overførsler mellem egne konti.
• Lån fra [person1] (svigerforældre): Dokumentation for et lån på 55.000 kr. (2017) via låneaftale og tilbagebetalingsudskrifter.
• Overførsel fra samlever: 10.000 kr. (2017) fra samleverens lønkonto i forbindelse med bilkøb.
• Overskydende SKAT: 16.200 kr. (2017) fra overskydende skat udbetalt til egen konto.
• Lønindkomst: Flere mindre indsætninger (2016 og 2017) fra klagerens egne konti, stammende fra lønindkomst, dokumenteret med lønsedler.
• Fællesopsparingskonto: 12.000 kr. (2017) overført fra fælles opsparingskonto.
• Tømning af egen budgetkonto: 19.564,12 kr. (2016) overført fra egen budgetkonto for at lukke den.
• Firmaudlæg: 10.000 kr. (2017) fra firmaudlæg, dokumenteret med udbetaling fra arbejdsgiver.
• Lån fra [person2] (bror): 80.000 kr. (2017) som tilbagebetaling af tidligere lån.

Klageren frafaldt kravet om dokumentation for én postering på 15.834,76 kr. i 2017, da dokumentation ikke kunne fremskaffes. For rentefradraget på 59.003,90 kr. i 2017 blev der fremlagt årsopgørelse fra [finans5].

Landsskatterettens afgørelse

Indsætninger på konto

Landsskatteretten bemærkede, at den skattepligtige har bevisbyrden for, at bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1 samt Skattekontrolloven § 6b. Dette understøttes af byrettens dom SKM2017.233.BR.

Landsskatteretten fandt, at klagerens repræsentant havde fremlagt en nærmere redegørelse for de indsatte beløb samt ny dokumentation (låneaftaler, lønsedler, kontoudskrifter), som ikke havde været fremlagt under Skattestyrelsens sagsbehandling. På grund af de nye oplysninger, der krævede egentlig sagsbehandling, hjemviste Landsskatteretten spørgsmålet om eventuel beskatning af indsætningerne på klagerens bankkonti i indkomstårene 2016 og 2017 til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Fradrag for udenlandske renteudgifter

Indkomståret 2017

Landsskatteretten fastslog, at renteudgifter er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, litra e, og fradrages i kapitalindkomsten efter Personskatteloven § 4, stk. 1. Det er en forudsætning, at der er tale om reelle renteudgifter og et retligt forpligtende gældsforhold.

Klagerens repræsentant havde fremlagt en låneaftale fra [finans5], der dokumenterede en gæld på 343.288,94 kr. og renteudgifter på 59.003,90 kr. i indkomståret 2017. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til et rentefradrag på 59.004 kr. i indkomståret 2017.

Indkomståret 2016

Landsskatteretten kunne kun behandle klager, når der forelå en afgørelse fra Skattestyrelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse vedrørende fradrag for renteudgifter i indkomståret 2016, havde Landsskatteretten ikke kompetence til at træffe afgørelse herom. Landsskatteretten anså det fremsendte supplerende indlæg som en anmodning om genoptagelse og afviste derfor påstanden, idet Skattestyrelsen var rette myndighed til at behandle anmodningen om genoptagelse.