Landsskatteretten: Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning via fiktive fakturaer

Sagen omhandler en klagers aktieindkomst for indkomstårene 2011-2017, som Skattestyrelsen havde forhøjet med i alt 3.575.000 kr. Forhøjelsen skyldtes, at selskabet, hvor klageren var direktør og eneanpartshaver, havde fratrukket udgifter til [virksomhed3] ApS, som Skattestyrelsen anså for fiktive. Disse beløb blev efterfølgende anset for maskeret udlodning til klageren.

[virksomhed3] ApS, der fungerede som selskabets revisor, havde på et møde med Skattestyrelsen den 15. juni 2018 oplyst, at de havde udstedt proformafakturaer til selskabet. Den tidligere ledelse af [virksomhed3] ApS forklarede, at indbetalingerne for de fiktive fakturaer blev videreoverført til klageren, efter at [virksomhed3] ApS havde fratrukket moms og et honorar på 10 %.

Klageren oplyste, at [virksomhed3] ApS varetog administrative opgaver og rådgivningsydelser for selskabet, og at han blot betalte de udstedte regninger uden at være vidende om [virksomhed3] ApS' afregning af moms og skat. Klageren blev dog den 18. januar 2024 ved [by2] Byret dømt for skatte- og momsunddragelse i relation til de fiktive fakturaer.

Skattestyrelsen opgjorde de fiktive ydelser som følger:

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at selskabets overførsler til [virksomhed3] ApS ikke dækkede over erhvervsmæssige udgifter, men i stedet var afholdt i klagerens interesse og dermed udgjorde maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 og 2.

Klagerens repræsentant anførte, at Skattestyrelsen ikke havde godtgjort, at klageren havde modtaget maskeret udbytte, eller at fakturaerne var fiktive. Det blev fremhævet, at Skattestyrelsens afgørelse alene hvilede på revisors udokumenterede påstand. Derudover blev det anført, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Klageren argumenterede også for, at han ikke skulle beskattes af de 35 % af beløbene, som Skattestyrelsen angiveligt havde beskattet revisor af (moms og honorar), da dette ville udgøre dobbeltbeskatning eller en indtægt fra revisor, der ikke var omfattet af den forlængede ligningsfrist efter Statsskatteloven § 4.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse var overholdt, da det endelige grundlag først blev opgjort i februar 2019. De henviste til, at de løbende modtog materiale og oplysninger, der dannede grundlag for den korrekte opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 3.575.000 kr. for indkomstårene 2011-2017. Afgørelsen baserede sig på både materielle og formelle overvejelser:

Materiel bedømmelse

• Fiktive ydelser: Landsskatteretten havde i tidligere afgørelser (sagsnumrene [sag1] og [sag2]) stadfæstet, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS ikke dækkede over reelle tjenesteydelser. Dette blev understøttet af forklaringer fra [virksomhed3] ApS' stiftere om proformafakturaer, manglende dokumentation fra selskabet, og klagerens domfældelse den 18. januar 2024 for forsætlig skatte- og momsunddragelse.
• Ikke i selskabets interesse: Da udgifterne ikke var afholdt i selskabets interesse, blev de anset for maskeret udlodning til klageren, jf. SKM2017.294.ØLR. Klageren, som eneanpartshaver og direktør, vidste eller burde have vidst, at fakturaerne ikke var reelle, og havde derfor bevisbyrden for, at udgifterne angik selskabet.
• Manglende dokumentation: Det fremlagte materiale fra klageren dokumenterede ikke, at de fakturerede ydelser var reelle eller angik selskabet.
• Beskatning af hele beløbet: Klagerens anbringende om, at han ikke skulle beskattes af 35 % af beløbene (moms + 10 % honorar til revisor), blev afvist, da denne del af udgifterne fortsat ikke var afholdt i selskabets interesse og dermed ansås for at have passeret klagerens økonomi.

Formel bedømmelse

• Kontrollerede transaktioner: Klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket gjorde transaktionerne til kontrollerede transaktioner, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og Skattekontrolloven § 3b. Dette medførte en forlænget ligningsfrist til det sjette år efter indkomstårets udløb.
• Overholdelse af frister for 2013-2017: Indkomstårene 2013-2017 blev ændret inden for den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.
• Ekstraordinær genoptagelse for 2011-2012: For indkomstårene 2011 og 2012 fandt retten, at klageren eller nogen på selskabets vegne havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at angive ansættelserne på et urigtigt grundlag, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• 6-måneders frist overholdt: Skattestyrelsen fik tidligst tilstrækkelige oplysninger til ekstraordinær genoptagelse den 11. januar 2019. Da forslag til afgørelse blev udsendt den 7. februar 2019, og afgørelsen den 8. april 2019, var fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 overholdt.