Indsætninger på privat konto anset som skattepligtig indkomst grundet manglende dokumentation

Sagen omhandler en klager, der drev en enkeltmandsvirksomhed og fik forhøjet sin skattepligtige indkomst for 2016 og 2017. Forhøjelsen skyldtes en række indsætninger på klagerens private bankkonto, som Skattestyrelsen havde identificeret, og som ikke var blevet selvangivet. Skattestyrelsen kvalificerede en del af indsætningerne som anden personlig indkomst og en anden del som yderligere overskud af virksomhed.

Klageren gjorde gældende, at indsætningerne ikke var skattepligtige. Han forklarede, at en del af pengene var lån fra familiemedlemmer, og at de resterende indsætninger var midler tilhørende en forening, som han administrerede via sin private konto. Til støtte for sine påstande fremlagde han efterfølgende udarbejdede erklæringer fra de påståede långivere samt udvalgte kontoudtog.

Skattestyrelsen afviste klagerens forklaringer på grund af manglende objektiv dokumentation. Der forelå ingen formelle låneaftaler, og de fremlagte erklæringer blev anset for at være udarbejdet til lejligheden. Ligeledes manglede der dokumentation for foreningens eksistens og de specifikke transaktioner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten henviste til, at når der konstateres indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at midlerne ikke er skattepligtige.

Anden personlig indkomst

For indkomståret 2016 fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på 121.635 kr. stammede fra lån. Retten lagde vægt på, at:

• Der ikke forelå underskrevne og daterede lånedokumenter med klare vilkår for tilbagebetaling, afdrag og renter.
• De fremlagte erklæringer fra familiemedlemmer var udarbejdet efterfølgende og specifikt til brug for skattesagen, hvorfor de ikke kunne tillægges afgørende bevisværdi.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene fra de påståede långivere til klageren.

Yderligere overskud af virksomhed

For indkomstårene 2016 og 2017 fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette havde anset de resterende indsætninger for at være yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Retten begrundede dette med, at:

• Klageren ikke havde dokumenteret sin påstand om, at pengene vedrørte en forening.
• Der var uoverensstemmelser mellem datoer og beløb for de påståede ind- og udbetalinger for foreningen.
• Der manglede dokumentation for foreningens eksistens, regnskab, lejekontrakter og klagerens tilknytning til den.
• Klageren drev selvstændig virksomhed, og nogle af indbetalingerne var mærket "kundekort", hvilket understøttede, at det var erhvervsmæssig indkomst.

Da klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, var den skønsmæssige ansættelse foretaget af Skattestyrelsen i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3, berettiget. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.