Beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta - Retmæssig indkomstmodtager
Dato
24. september 2019
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Kryptovaluta, Indkomstfordeling ægtefæller, Personlig indkomst, Sameje, Skattepligtig fortjeneste, Bitcoin
Sagen omhandlede beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta (bitcoins og bitcoin cash) i indkomstårene 2016 og 2017, og især spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten skulle beskattes fuldt ud hos klageren eller fordeles ligeligt mellem klageren og hans ægtefælle.
Klageren, en teoretisk fysiker med interesse for kryptografi, havde i 2013 akkumuleret 191,83 bitcoins via futurehandel. Disse bitcoins var finansieret med midler fra en fælles bankkonto, som klageren og hans ægtefælle havde haft siden 1996. I 2016 solgte klageren 45 bitcoins med en fortjeneste på 158.493 kr., og i 2017 solgte han yderligere 54,04 bitcoins og vekslede 15,9 bitcoins til ethereum, hvilket resulterede i en samlet fortjeneste på 2.138.613 kr. For begge år indberettede klageren og hans ægtefælle halvdelen af fortjenesten hver, med henvisning til deres fælles økonomi og fælles beslutninger om køb og salg af kryptovaluta.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen forhøjede klagerens skatteansættelse for 2016 med 79.246 kr. og for 2017 med 1.069.306 kr., således at hele fortjenesten blev beskattet hos klageren. Skattestyrelsen henviste til Kildeskatteloven § 4, stk. 1 om ægtefællers separate beskatning af egen indkomst og Kildeskatteloven § 24a om fordeling af indkomst mellem ægtefæller. Det blev lagt til grund, at klageren selv havde stået for handlen med kryptovaluta og havde en personlig interesse i den tekniske del. Skattestyrelsen bemærkede desuden, at klageren i indkomstårene 2013 og 2015 havde indberettet fortjenester fra kryptovaluta som sin egen personlige indkomst uden at dele den med ægtefællen.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde, da de erhvervede bitcoins i 2013 var anskaffet for fælles midler fra en fælleskonto, og at alle beslutninger om køb og salg var truffet i fællesskab. Klageren argumenterede for, at han og hans ægtefælle ejede 50 % af bitcoins hver, ligesom ved andre fællesejede aktiver. Det blev fremhævet, at ejerskabet af aktiver afhænger af, hvem der har betalt for dem, og at en mundtlig aftale om sameje forelå. Klageren forklarede, at den tidligere indberetning af hele fortjenesten på egen årsopgørelse i 2013 og 2015 skyldtes uvidenhed og fejloplysning fra SKAT, der i 2016 havde vejledt om beskatning efter Kursgevinstloven § 29, stk. 1 og indberetning i rubrik 346, hvilket var en fejl, da det skulle have været personlig indkomst. Beløbene i 2013 og 2015 var desuden relativt små, hvorfor der ikke blev søgt advokatbistand på det tidspunkt.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og anså klageren for at være rette indkomstmodtager af hele fortjenesten ved salg af bitcoins og bitcoin cash i indkomstårene 2016 og 2017.
Begrundelse
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:
- Klagerens egen redegørelse, hvoraf det fremgik, at han havde en personlig interesse i at erhverve bitcoins på grund af sin uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund.
- Klagerens tidligere indberetninger for indkomstårene 2013 og 2015:
- I 2013 anmodede klageren om forhøjelse af egen personlig indkomst med 48.780 kr. vedrørende handel med futures, hvor det underliggende aktiv var bitcoins. Denne fortjeneste blev ikke delt med ægtefællen.
- I 2015 indberettede klageren en fortjeneste på 87.014 kr. som personlig indkomst vedrørende handel med bitcoins. Heller ikke denne fortjeneste blev delt med ægtefællen.
Landsskatteretten fandt, at klageren ud fra sin interesse og sine tidligere indberetninger til Skattestyrelsen for indkomstårene 2013 og 2015 måtte anses for at have erhvervet og solgt kryptovaluta, hvorfor fortjenesten skulle beskattes hos ham. Det forhold, at der var fremlagt kontoudskrifter, der viste udgifter afholdt fra en fælleskonto i 2012 til køb af bitcoins, kunne ikke føre til et andet resultat.
Lignende afgørelser