Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for pizzeria reduceret

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en pizzeria- og restaurantvirksomhed for indkomståret 2016. SKAT havde foretaget en forhøjelse på 40.703 kr. baseret på en antagelse om udeholdt omsætning svarende til skønnede "sorte lønninger".

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, der drives af indehaveren, har siden 2012 været registreret som pizzeria og restaurant. SKAT foretog fire kontrolbesøg mellem 2013 og 2016 og konstaterede mangler i regnskabsmaterialet, herunder fravær af kasseafstemninger, revisionsstrimler og timeregistreringer/vagtplaner. Virksomheden havde indberettet løn for 173.508 kr. og 1.599,25 løntimer i 2016. Nettoomsætningen for 2016 var 1.435.014 kr. (brutto 1.793.767 kr.), og det indberettede momstilsvar var 45.051 kr.

SKATs kontrol viste uoverensstemmelser mellem indberettede løntimer og virksomhedens åbnings- og leveringstider. SKAT beregnede, at der burde have været indberettet 3.416,40 løntimer, baseret på en antagelse om minimum to personer på arbejde i hele åbningstiden. Dette førte til et skøn om "sort løn" på 203.515 kr., som SKAT anså for at indikere en udeholdt omsætning af samme størrelse.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede sin afgørelse med, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke var et betryggende grundlag for opgørelsen af moms, jf. Momsloven § 55 og Momsbekendtgørelsen § 72 og Momsbekendtgørelsen § 73. Da regnskabet ikke opfyldte kravene, kunne momsen fastsættes efter et skøn, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT henviste til, at betaling af "sorte lønninger" indikerer udeholdt omsætning af mindst samme beløbsstørrelse, med henvisning til SKM2013.185.ØLR. Den skønnede momsforhøjelse var 22.504 kr. for 1. halvår 2016 og 18.199 kr. for 2. halvår 2016.

Klagerens opfattelse

Klageren anførte, at SKATs tilsidesættelse af regnskabet var baseret på, at indehaverens bror ofte var til stede i forretningen, samt manglende kasseopgørelser. Klageren forklarede, at broren, der lider af PTSD, var til stede af personlige årsager og ikke som fuldtidsansat. Indehaveren oplyste, at han selv altid var i forretningen, og at eventuelle leveringer i dagtimerne kunne håndteres ved at afvise ordrer, lukke døren midlertidigt eller informere siddende kunder. Klageren fremlagde desuden kasseopgørelser for en del af perioden og en psykologudtalelse vedrørende brorens tilstand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Dette skyldtes manglende og utilstrækkeligt regnskabsmateriale, herunder kasseafstemninger, revisionsstrimler og timeregistreringer/vagtplaner, hvilket ikke udgjorde et betryggende grundlag for opgørelsen af hverken A-indkomst eller moms. Retten henviste til Momsloven § 55, Momsbekendtgørelsen § 72, Momsbekendtgørelsen § 73, Momsloven § 74, Momsbekendtgørelsen § 91, stk. 1 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten var dog ikke enig i SKATs opgørelse af de manglende indberettede løntimer og dermed den skønnede lønindkomst. Retten fastsatte den manglende lønindkomst til 26.678 kr. baseret på 238,20 manglende timer og en timeløn på 112 kr.

Landsskatteretten fastsatte den udeholdte omsætning til at udgøre samme beløb som den manglende indberettede lønindkomst, altså 26.678 kr., med henvisning til et forsigtighedsprincip og SKM2013.185.ØLR. Fordelingen af den udeholdte omsætning blev fastsat forholdsmæssigt:

Landsskatteretten opgjorde det manglende momstilsvar til 20 % af den udeholdte omsætning:

Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse delvist, og nedsatte forhøjelsen af momstilsvaret for 1. halvår 2016 til 2.300 kr. og for 2. halvår 2016 til 3.035 kr.