Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Dato

23. december 2022

Hoved Emner

Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Lønmodtagerforhold, Selvstændig erhvervsvirksomhed, Indeholdelsespligt, Hæftelsesansvar, Udenlandsk arbejdskraft, A-skat, Arbejdsmarkedsbidrag

Sagen omhandler et dansk selskabs brug af to tyske enkeltmandsfirmaer, [virksomhed2] ([person1]) og [virksomhed3] ([person2]), til facaderenovering i perioden 2014-2017. Skattestyrelsen havde oprindeligt anset de ansatte i de tyske firmaer for arbejdsudlejede, men efter en anmodning om genoptagelse blev virksomhedsindehaverne, [person1] og [person2], anset for lønmodtagere i det danske selskab. Dette medførte en forpligtelse for selskabet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet bestred afgørelsen og argumenterede for, at der var tale om selvstændige erhvervsdrivende og entrepriseforhold, ikke lønmodtagerforhold eller arbejdsudleje. Selskabet fremhævede, at facaderenovering var en specialiseret opgave, som selskabets egne ansatte ikke udførte, og at opgaven var permanent outsourcet til de tyske firmaer. Det blev også anført, at de tyske firmaer havde andre kunder i både Tyskland og Danmark, og at [person2] havde udført garantiarbejde for egen regning og risiko, hvilket skulle indikere selvstændig økonomisk ansvar. Selskabet henviste til Styresignal SKM2014.478.SKAT og flere domme, herunder SKM2015.448.LSR og SKM2019.62.ØLR, som støtte for, at specialiserede og outsourcede ydelser ikke udgør en integreret del af virksomheden.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at arbejdet var en integreret del af selskabets almindelige murerdrift, og at der ikke var tale om en specialopgave. Styrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå skriftlige kontrakter, at betalingen var timebaseret, og at de tyske firmaer kun arbejdede, når der var opgaver til dem. Desuden blev det anført, at selskabet leverede materialer, og at de tyske firmaer lånte maskiner, hvilket indikerede, at de ikke afholdt væsentlige erhvervsmæssige udgifter ud over, hvad der er sædvanligt i et lønmodtagerforhold. Dokumentationen for garantiarbejde blev ikke anset for tilstrækkelig til at bevise økonomisk risiko. Skattestyrelsen henviste til SKM2014.411.VLR og SKM2021.639.HR (Højesteretsdom om okulation af roser), som understøttede, at arbejdet var en integreret del af virksomheden, og at der var tale om lønmodtagerforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en samlet bedømmelse, at [person1] og [person2] havde stået i et tjenesteforhold til selskabet i forbindelse med udførelsen af arbejdet, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Retten lagde vægt på følgende forhold:

  • [person1] og [person2] var timelønnet, og selskabet havde ikke fremlagt kontrakter for arbejdsforholdet, hvilket indikerede et lønmodtagerforhold frem for et entrepriseforhold.
  • Der var ikke indgået aftaler om ansvar og risiko i forbindelse med arbejdets udførelse.
  • Selvom [person1] og [person2] selv skulle stille med håndværktøj, blev maskiner lånt af selskabet. Der var ikke grundlag for at antage, at de afholdt erhvervsmæssige udgifter, der lå væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.
  • Det fremlagte dokument om garantiarbejde af 22. juni 2016 og dokumentet om foreløbig aflevering kunne ikke føre til et andet resultat, da de ikke var støttet af andre objektive kendsgerninger, såsom dokumentation for, at [person2] var blevet opkrævet for udbedring af garantiarbejde.

På baggrund af ovenstående ansås selskabet for at have haft instruktionsbeføjelsen samt ansvaret og den økonomiske risiko ved arbejdet.

Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Selskabet havde ikke godtgjort, at det ikke havde udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde disse beløb. Der forelå ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kunne fritages for hæftelsesansvar.

Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af de skyldige beløb. Afgørelsen stadfæstede Skattestyrelsens krav om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag som følger:

KlagepunktSkattestyrelsens afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
[person1]
AM-bidrag – 8 % af 188.581 kr.15.087 kr.0 kr.15.087 kr.
A-skat – 55 % af 173.49595.422 kr.0 kr.95.422 kr.
[person2]
AM-bidrag – 8 % af 164.221 kr.13.138 kr.0 kr.13.138 kr.
A-skat – 55 % af 151.083 kr.83.096 kr.0 kr.83.096 kr.
Indkomståret 2015
[person1]
AM-bidrag – 8 % af 160.822 kr.12.866 kr.0 kr.12.866 kr.
A-skat – 55 % af 147.956 kr.81.376 kr.0 kr.81.376 kr.
Indkomståret 2016
[person1]
AM-bidrag – 8 % af 228.704 kr.18.296 kr.0 kr.18.296 kr.
A-skat – 55 % 210.408 kr.115.725 kr.0 kr.115.725 kr.
[person2]
AM-bidrag – 8 % af 113.368 kr.9.069 kr.0 kr.9.069 kr.
A-skat – 55 % af 104.299 kr.57.364 kr.0 kr.57.364 kr.
Indkomståret 2017
[person1]
AM-bidrag – 8 % af 195.477 kr.15.638 kr.0 kr.15.638 kr.
A-skat – 55 % af 179.839 kr.98.912 kr.0 kr.98.912 kr.

Lignende afgørelser