Fradrag for sundhedsudgifter: Lønudgift eller maskeret udbytte?

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til sundhedsydelser (massage, fysioterapi og akupunktur m.v.) afholdt for en af selskabets hovedanpartshavere og direktører, [person1], i indkomstårene 2016 og 2017. Selskabet, [virksomhed1] ApS, er en IT-servicevirksomhed, hvor [person1]s funktion primært består af programmering (ca. 70% af arbejdstiden) samt ledelse og kundesupport, alt sammen med betydelig skærmtid.

[person1] har siden 2011 oplevet helbredsproblemer, herunder rygsmerter, utilpashed og træthed, som ifølge ham og selskabet er arbejdsrelaterede og forværres af skærmarbejde. Han har modtaget forskellige behandlinger for at opretholde sin arbejdsevne. Selskabet har fratrukket udgifterne som driftsomkostninger, idet de anser dem for nødvendige for at sikre [person1]s fortsatte funktion og dermed selskabets indtjening.

Skattestyrelsens oprindelige afgørelse

Skattestyrelsen godkendte ikke fradraget for sundhedsudgifterne, da de anså dem for at vedrøre [person1]s generelle sundhedstilstand og dermed være af privat karakter. Udgifterne blev oprindeligt anset for maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og ikke fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet jf. Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en direkte årsagssammenhæng mellem arbejdet og de modtagne behandlinger. De bemærkede også, at [person1] havde oplyst, at han kunne udføre andre funktioner i selskabet, hvis han ikke fik behandling.

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger

I en supplerende udtalelse ændrede Skattestyrelsen sin vurdering og anerkendte, at sundhedsudgifterne skulle betragtes som yderligere lønudgift til [person1]. Dette medførte, at udgifterne blev anerkendt som fradragsberettigede lønudgifter for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen fastholdt dog, at en tidligere kontrol i 2013 ikke udgjorde en bindende forhåndstilkendegivelse.

Klagerens opfattelse

Selskabet fastholdt, at udgifterne var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse og var nødvendige for at forebygge og behandle en lægefagligt begrundet arbejdsrelateret skade hos [person1]. De henviste til, at [person1]s skærmarbejde direkte overbelastede hans øjenmuskulatur og samsyn, hvilket udløste spændinger og smerter. Uden behandling ville han blive uarbejdsdygtig, hvilket ville have stor betydning for selskabets drift og indtjening. Selskabet argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og ikke maskeret udbytte jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1. De påpegede også, at Skattestyrelsen ved et tidligere kontrolbesøg i 2013 havde godkendt lignende fradrag for [person1], hvilket skabte en berettiget forventning om fortsat fradragsret. Selskabet fremlagde lægeudtalelser og fysioterapeutiske vurderinger til støtte for, at skaderne var arbejdsrelaterede.

De afholdte udgifter til sundhedsydelser var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradrag for sundhedsudgifterne som lønudgifter for selskabet i indkomstårene 2016 og 2017. Dette skete i overensstemmelse med Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Sundhedsudgifter

Retten fastslog, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dog er sundhedsudgifter som udgangspunkt private udgifter, og bevisbyrden er skærpet, når der er interessesammenfald, som i dette tilfælde med en hovedanpartshaver.

Landsskatteretten fandt, at selskabets betaling af sundhedsudgifter ikke kunne anses for en generel ordning, der tilbydes samtlige ansatte, da ydelserne var af betydelig værdi og ikke stillet til rådighed på arbejdspladsen. De blev derfor ikke anset for afholdt som led i almindelig personalepleje.

Retten vurderede endvidere, at sundhedsudgifterne ikke kunne anses for afholdt med henblik på forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade. Dette blev begrundet med, at [person1]s symptomer opstod pludseligt i 2011 i forbindelse med, at han rejste sig op, og at rygsymptomerne opstod under en ferie. En MR-skanning i 2012 viste normale forhold, og han blev henvist til generel rygtræning, ikke behandling af en specifik skade. Retten konkluderede, at de modtagne behandlinger kontinuerligt måtte anses for at være rettet mod de generelle symptomer, der opstod i 2011, og hans generelle helbredsmæssige tilstand.

Dog, i en afgørelse af samme dato vedrørende [person1] personligt, havde Landsskatteretten fundet, at sundhedsudgifterne skulle anses og beskattes som yderligere løn. I overensstemmelse hermed godkendtes sundhedsudgifterne fratrukket som lønudgifter for selskabet.

Berettigede forventninger

Selskabet havde påberåbt sig, at et tidligere kontrolbesøg fra SKAT i 2013 havde skabt en berettiget forventning om fradragsret. Landsskatteretten afviste dette argument. Retten henviste til, at en uformel forhåndstilkendegivelse kun undtagelsesvis er bindende, og at en række strenge betingelser skal være opfyldt. Det blev fremhævet, at SKATs rapport fra 2013 eksplicit nævnte ændrede regler fra 2012 og muligheden for fremtidig kontrol. Rapporten indeholdt således ikke en klar, positiv, entydig og uforbeholden tilkendegivelse om fradrag for sundhedsudgifter for 2013 eller efterfølgende år. En myndigheds undladelse af at underkende fradrag i tidligere år eller godkendelse for et givent år binder ikke myndigheden for fremtidige år. Selskabet havde derfor ikke godtgjort en retsbeskyttet forventning.